Praktikant

Din Sundhedsfaglige A-kasse
Din Sundhedsfaglige A-kasse
Praktikant til Kommunikation i dynamisk medlemsorganisation
Få praktisk erfaring med en bred vifte af kommunikationsdiscipliner, og vær med til at sætte dit præg på udviklingen af vores medlemskommunikation. Din Sundhedsfaglige A-kasse søger kommunikationspraktikant til efteråret 2021.

Du læser formentlig kommunikation på DMJX eller en kommunikationsrettet uddannelse på KEA. Du brænder for digital kommunikation, tænker i data og analyse og vil elske at producere indhold til SoMe og skrive tekster, der får vores medlemmer til at klikke.

 

Vi tilbyder
Hos os får du et godt indblik i, hvordan man arbejder med strategisk kommunikation i en udviklingsorienteret medlemsorganisation. Du får praktisk erfaring med kommunikationsplaner, kampagner og kommunikationskoncepter, der bringer os tættere på vores medlemmer. De konkrete opgaver aftaler vi i fht. din profil og kompetencer, men du vil formentlig komme til at arbejde med sociale medier, e-mail og content marketing, annoncering, hjemmeside, employer branding og videoproduktion.

Du bliver en del af et lille kommunikationsteam bestående af tre medarbejdere med et højt fagligt niveau. Vi er en lille organisation, der samarbejder på tværs af afdelinger, så du vil blive involveret i mange forskellige opgaver med fokus på din læring og udvikling. Du får også dine egne opgaver, så du har mulighed for at arbejde selvstændigt med god mulighed for sparring.

 

Vi forventer
Du er godt i gang med en kommunikationsuddannelse. Du er udadvendt, fuld af gåpåmod og positiv af sind. Du er fagligt stærk, skriver let og forståeligt, og tænker helt automatisk i historier, formål, målgrupper, kontekst og timing.

 

Om praktikperioden
Vi sidder i store lyse lokaler i Kvæsthuset i Nyhavn i København med god adgang til metro, havnebusser og s-tog. Praktikperioden aftales individuelt i fht. dit studie. Vi ser dog helst, at du kan være hos os i mindst fire måneder.

 

Sådan søger du
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Kirsten Korsager på tlf. 20 45 11 32.

Søg stillingen hurtigst muligt og senest 21. juni via nedenstående knap "Søg jobbet her". Vi forventer at holde de første samtaler 24. og 25. juni.

-------------------------------------------------

Din Sundhedsfaglige A-kasse skaber tryghed og overskud for ca. 99.000 sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, radiografer, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi er omkring 85 medarbejdere, og ser os som en partner, der giver vores medlemmer økonomisk tryghed, sparring og inspiration gennem hele deres arbejdsliv. Læs mere på dsa.dk/arbejdspladsen.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. juni

Info

Virksomhed
Din Sundhedsfaglige A-kasse
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Kirsten Korsager Reffs
kir@dsa.dk
Telefon: 4695 3192
Website
Indrykningsdato
01-06-2021
Ansøgningsfrist
21. juni
Adresse
Din Sundhedsfaglige A-kasse
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.