Studenterjob

DI
DI
Studenterjob – SoMe, politisk kommunikation og videoproduktion
Et studenterjob med spændende arbejdsopgaver i et professionelt miljø. Du får mulighed for at arbejde med formidling af aktuelle erhvervspolitiske problemstillinger, og du får et bredt kendskab til virksomheder i servicebranchen samt i DI Services arbejdsområder.

Om jobbet
Arbejdsformen er præget af høj grad af frihed under ansvar. Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Udarbejdelse af interviewguides til videointerviews og forberedelse af videooptagelse/ideudvikling.
  • Optagelse samt produktion/redigering af video.
  • Udarbejdelse af tekster til publikationer samt artikler til web og nyhedsbreve.
  • Vedligeholdelse og optimering af branchefællesskabets fem hjemmesider.
  • Research til politiske indsatser.
  • Medhjælper på events og arrangementer.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig
Vi søger en student, der studerer på en kommunikationsuddannelse, gerne med interesse og erfaring med journalistisk arbejde. Du skal være god til at formulere dig på skrift og have interesse for at arbejde med research til og kommunikation af politiske temaer samt have lyst til at arbejde med videoproduktion.

Du er en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner, og du er struktureret, servicemindet og har mod på at håndtere opgaver af forskellig karakter.

Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikationsrettet bachelor eller er i starten af din kandidatuddannelse.

Om os
Vi hjælper Danmark med at vinde 
Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark. 

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte. 

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov. 

Vi tror på viden 
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig. 

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden. 
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen. 
 

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig chefkonsulent Felix Dalker (tlf. 3377 4624, fdal@di.dk) eller student Mie Elisabeth Folkmann Espersen (tlf. 33 77 3178, mefe@di.dk).

Du sender din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket her senest den 31. juli 2019. 
Samtaler afholdes i uge 33 og 34. Fleksibel tiltrædelse omkring 1. september 2019.

Bemærk 
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet. 

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.

Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. juli

Info

Virksomhed
DI
Stillingsbetegnelse
Studenterjob
Kontakt
Felix Dalker
fdal@di.dk)
Telefon: 33 77 46 24
Website
Indrykningsdato
09-07-2019
Ansøgningsfrist
31. juli
Adresse
DI
H. C. Andersens Blvd. 18
1787 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.