Kommunikationsrådgiver

DI
DI
Kommunikationsrådgiver med kreative gener og samfundsindsigt
Er du en dygtig og kreativ kommunikatør, der kan trylle komplicerede dagsordener om til klar kommunikation og effektive kampagner? Kan du sætte pen til papir og drible projekter hele vejen i mål? Så skal du måske være kommunikationsrådgiver i Danmarks største og mest indflydelsesrige erhvervsorganisation.

Vi opruster i Strategisk Kommunikation, hvor vi har brug for flere superkræfter til at styrke vores rådgivning, formidling, kampagner, kreative koncepter, events mv. Vi søger en ny kollega til at fuldende vores hold. Det er måske dig, hvis du kan rådgive om og eksekvere skarpe kommunikationsindsatser og kampagner, har en kreativ hjerne og kan styre store som små projekter hele vejen i mål. Hvad går det hele ud på? Vi søger en kollega til vores Strategiske Kommunikationsteam, der kan hjælpe os med at blive den interesseorganisation i Danmark, der leverer det bedste indhold og de fedeste og mest effektive kampagner, kommunikationskoncepter og events.

Vi leder efter en rådgiver, der kan konceptudvikle, eksekvere og drive kommunikationsprojekter og kampagner fra A til Å. Som kan rådgive huset om god kommunikation, kan rulle ærmerne op og skrive levende tekst, få gode ideer og arbejde med contentproduktion til f.eks. SoMe, annoncer og events.

Du vil være medspiller i et team, hvor vi også løser store fælles projekter. Du vil derfor skulle bruge en god portion tid på at bidrage til DI’ store arrangementer og events, herunder at gøre DI Topmødet til Danmarks bedste erhvervsevent, og til at det er DI, man husker for de sjoveste events på Folkemødet.

Hvem er du?
Du har en uddannelse inden for kommunikation og har allerede en del erfaring med udvikling af kampagner, kommunikationsindsatser og -strategi – eventuelt fra bureau.

Du har erfaring med kommunikation af komplekse budskaber, services og events og kan både udføre og rådgive om det.

Du har lyst til at tænke nyt og eksperimentere med kampagner og kommunikationsformater sammen med os.

Hvem er vi?
Strategisk Kommunikation er en del af Public Affairs & Kommunikation, der tæller journalister, webudviklere, grafiske designere, SoMe specialister, PA-rådgivere og kommunikationseksperter, der kan tilbyde dig sparring og samarbejde på højt niveau. Vi er flere end 40 kreative og kompetente kommunikatører i alderen 20-60+, der gerne vil udfordre dig – og udfordres af dig.

Hvad tilbyder vi?
Masser af spændende opgaver, ansvar og rig mulighed for at byde ind med nytænkning, egne ideer og kreativitet En arbejdsdag i et hus med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen En af byens bedste kantiner. Du kan læse mere om, hvordan det er at være medarbejder i DI her.

Send din ansøgning og cv via ansøgningsknappen og senest den 11. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er det grundet ferie nemmest at sende en mail til teamleder Lars Liebst Pedersen,  llpe@di.dk .  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 11. august

Frist: 11. august

Info

Virksomhed
DI
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Lars Liebst Pedersen
llpe@di.dk
Website
Indrykningsdato
08-07-2022
Ansøgningsfrist
11. august
Adresse
DI
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.