Communication Specialist

DHL
DHL
Communication Specialist
Vil du være med til at løfte vores eksterne og interne kommunikation til næste niveau med dine stærke sproglige kompetencer og digitale fokus?

Som vores nye digitale kommunikationsspecialist vil du blive en del af den daglige drift i vores kommunikationsteam og vores igangværende arbejde med at forbedre den digitale medarbejder- og kundeoplevelse.

Hvem er du ?
Du har en alsidig kommunikations- og/eller marketingprofil med flere års praktisk erfaring og relevant uddannelse. Du kommer desuden med en stærk digital værktøjskasse, og du arbejder selvstændigt med projekter. Du er en dygtig og fejlfri kommunikatør med sans for detaljen og god til at skabe fængende budskaber, content og tekster til kampagner, mails og social media både internt og eksternt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • sproglig ambassadør med fokus på kunderne og det levende sprog

  • have øje for hvordan tekster, billeder, video og grafik skaber opmærksomhed på de sociale medier

  • projektleder på forskellige både interne og eksterne kampagner

  • opsætning af kampagner, analyse og optimering af resultater

  • kommunikation og kampagner på sociale medier – primært på LinkedIn, Facebook og Instagram

  • koordinering og projektledelse på opgaver, der vedrører vores målgrupper i samarbejde med salgsafdelingerne (ECS as a leadgenerator, OnBoarding, On Demand Online Library)

  • producere artikler til nyhedsbreve, App, kundehistorier og lign.

  • vedligeholde og udvikle brochurer, webinars, flyers og andet salgsmateriale

  • nyhedsbreve og marketing automation-aktiviteter (DotDigital/Marketo)

  • bidrage til succesfuld implementering, udrulning og udvikling af nye digitale initiativer

  • identificere og omsætte interne historier til employee advocacy

  • Du vil desuden – på lige fod med resten af kommunikationsteamet – hjælpe til med forskellige ad hoc-opgaver.

 

Din profil

  • stor erfaring med digital marketing samt relevant videregående uddannelse

  • kan formulere dig korrekt og tydeligt på dansk og engelsk i skrift og tale

  • god forståelse for SEO, SEM, analytics samt e-mail marketing

  • kendskab til relevante markedsføringsværktøjer såsom Percolate, DotDigital/Marketo, ION og Google Analytics

  • kendskab til annoncering via Facebook og Google Adwords, så du kan vurdere, om annonceringen er effektiv og føre dialogen med vores eksterne digitale bureau, som står for at opsætte og målrette vores annoncer

  • gerne erfaring med brug af Photoshop, InDesign og Illustrator

  • har erfaring med produktion af video (enten i samarbejde med bureau eller alene)

  • et kommercielt mindset og en skarp kommunikatør

  • ser muligheder fremfor begrænsninger

  • er hands on, handlekraftig, kan arbejde selvstændigt og går metodisk til opgaverne

  • Sætter en ære i at gøre tingene rigtigt første gang

  • arbejdsom, har gode samarbejdsevner og du er performance orienteret

  • god til at holde overblikket, og du er struktureret i dit arbejde

  • du udfordrer gerne dine kollegaer konstruktivt og respektfuldt med nye tilgange til opgaverne

 

Tilbuddet til dig
Du tilbydes en fast fuldtidsstilling i en global logistikvirksomhed, der sidder solidt som den markedsførende spiller i verden. Vi tilbyder dig en plads i verdens største kultur- og engagementsprogram, Certified International Specialist, der giver gode udviklingsmuligheder efter 70-20-10-modellen og en løn, der matcher dine kvalifikationer og erfaring. Pakken indeholder også god pensionsordning, sundhedssikring, fritvalgsordning og feriefridage.

DHL er langt mere end biler og fly
Hos os er det vigtigt at alle nyder at gå på arbejde. Det er det fordi vi tror på, at glade medarbejdere giver den bedste service.

I de sidste fire år har vi fået top placeringer i kåringen af Danmarks Bedste arbejdsplads bla. på grund af kulturen og det sociale i DHL Express. Det er noget som vi er meget stolte af og som kun er muligt at opnå, med topmotiverede, engagerede og dygtige medarbejdere til at styre os i den rigtige retning.

Har du spørgsmål?
Du eraltid velkommen til at kontakte Susanne Kristensen, Marketing Manager på +45 7766 6159 mellem kl. 09.00 og 15.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er tirsdag den 30. november. Samtaler vil blive afholdt løbende og stillingen kan besættes inden udløbet af ansøgningsfristen, hvis den rette kandidat viser sig

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. november

Frist: 30. november

Info

Virksomhed
DHL
Stillingsbetegnelse
Communication Specialist
Kontakt
Susanne Kristensen
Telefon: 7766 6159
Website
Indrykningsdato
19-11-2021
Ansøgningsfrist
30. november
Adresse
DHL
Jydekrogen 14
2625 Vallensbæk

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.