Kommunikationskonsulent

Det Syddanske EU-Kontor
Det Syddanske EU-Kontor
Kommunikationskonsulent til Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles
Vil du fortælle den gode historie om EU-projekter, der styrker innovation og udvikling i Syddanmark? Kan du udvikle strategier og kampagner, der skaber synlighed om et EU-kontors arbejde samt informerer og inspirerer syddanske virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder til at deltage i europæisk samarbejde? Har du et stærkt samarbejds-gén, så du både kan sikre den interne kommunikation og strategisk samkommunikation med et bredt netværk af partnere? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent på Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles.
Stillingen
 
Vi søger en kommunikationskonsulent til at arbejde med Det Syddanske EU-Kontors interne og eksterne kommunikation. I stillingen skal du understøtte kontorets arbejde med at skabe vækst i Syddanmark gennem europæisk projektstøtte til syddanske aktører, deres deltagelse i europæiske netværk og syddansk synlighed i Bruxelles og Europa.
 
Det Syddanske EU-Kontor hjælper syddanske aktører med at opnå deltagelse i EU-projekter, hjemtag af EU-støtte og involvering i andre former for europæisk samarbejde. Kommunikationskonsulenten understøtter dette arbejde.
 
Dine primære ansvarsområder bliver:
 
• at medvirke til at give kontoret en skarp og synlig profil og oplyse i Syddanmark om EU-samarbejde på tværs af kontorets platforme.
 
• at varetage og udvikle Det Syddanske EU-Kontors strategiske kommunikation med samarbejdspartnere i Syddanmark og Europa for at understøtte kontorets mission og målsætninger.
 
• at levere historier om syddansk EU-samarbejde til lokale, regionale og nationale medier.
 
• at understøtte den interne kommunikation og videndeling, blandt andet gennem løbende dokumentation, analyser og kommunikation af kontorets arbejde og resultater.
 
• at udføre kommunikationsopgaver i EU-projekter, hvor Det Syddanske EU-Kontor deltager som partner.

 
Som kommunikationskonsulent arbejder du på tværs af Det Syddanske EU-Kontors faglige indsatsområder i en koordinerende rolle. Du arbejder også tæt sammen med kontorets direktør, særligt omkring den strategiske kommunikation og kontakten til foreningens ejerkreds.
 
Din profil
 
• Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med kommunikation og formidling fra en offentlig eller privat organisation.
 
• Du har erfaring med strategisk kommunikation.
 
• Du har flair for at skrive og kan arbejde med foto, video, grafik, hjemmesideredigering og sociale medier.
 
• Det er en fordel, hvis du har et vist kendskab til EU og europæisk projektsamarbejde samt evt. også til kommunale og regionale
udviklingsaktiviteter.
 
Vi forventer at du er initiativrig, analytisk, struktureret og i stand til at tænke strategisk. Det er en klar fordel, hvis du er i stand til at arbejde med kommunikation på flere fagfelter og i krydsfeltet imellem dem – og hvis du kan skrive fængslende og forståeligt om emner, som uden de rigtige greb kan være svære at formidle. Som person håber vi, at du er udadvendt, imødekommende og god til at danne netværk
 
Din nye arbejdsplads
 
Det Syddanske EU-Kontor er en forening, der repræsenterer Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner.
Du vil få din arbejdsbase på vores hovedkontor midt i EU-kvarteret i Bruxelles; få skridt fra Europa-Kommissionen, i et spændende og til tider hektisk internationalt miljø. Her vil du dele kontorrum og dagligdag med p.t. 11 engagerede faste kolleger og praktikanter. Desuden har vi 4-5 konsulenter med arbejdsbase på forskellige adresser i Syddanmark.
 
Udover et inspirerende arbejdsmiljø tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, der forhandles individuelt i forhold til dine kvalifikationer, baggrund og erfaring.
 
Søg stillingen
 
Send din ansøgning samt cv og eventuelle andre relevante bilag senest fredag den 14. august 2020 kl. 12 til: ansoegning@southdenmark.be
 
Samtaler forventes afholdt d. 24-25. august i Danmark, og vi håber at kunne starte ansættelsen senest d. 1. oktober 2020.
 
Mere information
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Rasmus Anker-Møller på +32 477 780 382 eller ram@southdenmark.be.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 14. august

Frist: 14. august

Info

Virksomhed
Det Syddanske EU-Kontor
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Rasmus Anker-Møller
ram@southdenmark.be
Telefon: +32 477 780 382
Website
Indrykningsdato
02-07-2020
Ansøgningsfrist
14. august
Adresse
Det Syddanske EU-Kontor
Bruxelles

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.