Digital kommunikationskonsulent

Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps
Digital kommunikationskonsulent
Vil du være med til at styrke og udvikle den digitale kommunikation for Danmarks største børne- og ungdomsorganisation?

Som børne- og ungdomsorganisation er vi, ligesom vores medlemmer, i konstant forandring. De sidste år har budt på en stor medlemsvækst. Og det i en tid, hvor mange børn og unge har stablet tusindvis af sten i Minecraft, men aldrig bygget en hule i skoven. Den positive udvikling ønsker vi selvfølgelig at fortsætte og kommunikere endnu stærkere, så endnu flere børn og unge får spejderoplevelser, der gør indtryk – også digitalt.

Som digital kommunikationskonsulent bliver du en del af et stærkt hold bestående af ansatte og frivillige, der via digitale platforme, sociale medier og magasiner arbejder på at udbrede en moderne spejderfortælling internt og eksternt, og samtidig tilbyde vores medlemmer gode digitale løsninger, der kan være med til at gøre den lokale spejderhverdag nemmere, sjovere og mere inspirerende.

Eksempler på konkrete opgaver i det kommende år kunne være; opstart af et nyt digitalt medie til unge spejdere, hjælpe spejdergrupperne med digitale løsninger, der kan øge deres synlighed og forretningsmæssig udvikling af vores medlemssystem med fx automation af nyhedsbreve. 

 

Dine opgaver

  • Strategi- og konceptudvikling – fra tanke til digital eksekvering

  • Projektledelse af digitale udviklingsprojekter

  • Producere indhold og udvikle koncepter til vores digitale platforme som web, sociale medier og nyhedsbreve – både i tekst, grafik og video.

  • Støtte og udvikling af kommunikationsfrivillige og lokale spejdergrupper

  • Vedligehold og optimering af eksisterende digitale platforme

Dine kvalifikationer

  • Du brænder for digital kommunikation og har en kandidatgrad fra ITU eller lignende

  • Erfaring med projektledelse for digitale projekter – fra idé og brugerrejser til slutprodukt og drift

  • Har udpræget målgruppeforståelse på tværs af medier og platforme

  • Et godt blik for formidling af den gode historie – stor som lille

  • Erfaring med CMS (Drupal, Wordpress etc.)

  • Har analytisk og praktisk sans for at udvikle og bruge hele SoMe-universet

  • Du har erfaring med foreningsarbejde og kommunikation til børn og unge

Og så er du

  • Udadvendt, selvstændig og god til at gå i dialog

  • God til at begejstre og engagere

  • Skarp til at overholde deadlines

 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende digitalt kommunikationsjob med en unik mulighed for at udvikle Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse, et godt arbejdsmiljø og ambitiøse kollegaer. I stillingen må forventes en del aften- og weekendarbejde, da vi samarbejder med frivillige, der passer studie og job i dagtimerne. Løn efter kvalifikationer.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Peter Tranevig på pt@dds.dk eller 2329 3362 for en drøftelse af dine muligheder i stillingen.

Ansøgning og CV sendes til job@dds.dk Ansøgningsfristen er 13. december kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 50 og 51.

 

Det Danske Spejderkorps er med over 36.000 medlemmer Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Vi har over 400 spejdergrupper fordelt over hele landet, der alle har som mission at udvikle børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Læs mere om Det Danske Spejderkorps på dds.dk, spejder.dk, facebook.com/spejder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 13. december

Frist: 13. december

Info

Virksomhed
Det Danske Spejderkorps
Stillingsbetegnelse
Digital kommunikationskonsulent
Kontakt
Peter Tranevig
pt@dds.dk eller
Telefon: 2329 3362
Website
Indrykningsdato
24-11-2021
Ansøgningsfrist
13. december
Adresse
Det Danske Spejderkorps
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.