Kommunikationskonsulent

De grønne pigespejdere
De grønne pigespejdere
Kommunikationskonsulent til Danmarks stærkeste fællesskab for piger
”Piger kan alt!” Det budskab står vi hos De grønne pigespejdere på, og vi kigger lige nu efter dig, der vil hjælpe os med at få det budskab til at leve blandt medlemmer, samarbejdspartnere og interessenter.

Hos De grønne pigespejdere er vi optaget af at udvide pigers muligheder, så alle piger udvikler og udnytter deres fulde potentiale. Vi bruger rollemodeller, lederuddannelse og naturnysgerrige aktiviteter til at skabe forandringer. I vores spejdergrupper over hele landet tilbyder vi hver eneste uge et helt særligt fællesskab for piger. Det handler om udfordrende aktiviteter i naturen, samarbejde og mod.

På sekretariatet i København arbejder vi målrettet med at understøtte vores spejdergrupper, dele ud af vores erfaringer med pigefællesskaber og spejderaktiviteter og udvikle projekter og indsatser, der styrker vores sag. Vi kigger mod nye partnerskaber, der kan lære os nyt og drive vores 103-årige organisation til fortsat at være et relevant tilbud til piger. Senest har vi indgået partnerskab med en IT-virksomhed for at give vores medlemmer konkrete erfaringer med rollemodeller inden for den verden.

Som kommunikationskonsulent hos De grønne pigespejdere vil du blive en del af et stærkt hold bestående af ansatte og frivillige, der via sociale medier, digitale platforme, pressearbejde og trykte publikationer fortæller historien om moderne pigespejderliv både internt og eksternt.

 

Om dig og det du skal lave hos os

  • Som kommunikationskonsulent skal du kunne sætte dig ind i, hvad der er brugbar viden for en far til en pigespejder, hvilke aktiviteter og budskaber, der kunne interessere mulige samarbejdspartnere og hvilke historier, der er inspirerende for vores mange frivillige spejderledere.

  • Du skal kort sagt kunne aflæse vores forskellige målgrupper og kommunikere nærværende til dem hver især. Det kræver et godt blik for den gode historie – stor som lille – og hvordan den sælges til både frivillige, eksterne og pressen.

  • Visuel kommunikation fylder stadig mere for os. Du skal jonglere med vores brandidentitet i Canva og i flotte layouts præsentere alt fra engagerende opslag på Facebook til Powerpoints om vores kommunikationsstrategi til hovedbestyrelsen.

  • Vi drømmer om at kunne vise flere videoer med vores historier. Derfor håber vi, at du kan optage og klippe mindre film og som minimum lave Reels til vores sociale medier.

  • Du skal være vant til at bruge Instagram og Facebook som redskab til at engagere både medlemmer og interessenter. Vores målgrupper er mange og vi kommunikerer forskelligt til dem på tværs af vores kanaler.

  • Du vil fra din plads opleve, at de fleste af vores aktiviteter og projekter runder dit bord for rådgivning og eksekvering på kommunikation – og du skal trives med, at du har en finger eller hele hånden med på det meste. Vi leder efter dig, der har tre års erfaring fra en organisation, virksomhed eller lignende.

  • Vores medlemmer er loyale, dedikerede og passionerede. Du er så heldig, at du får mulighed for at samarbejde med en god del af dem, når I sammen planlægger historier til vores interne medlemskanaler eller til eksterne partnere eller potentielle medlemmer.

 

Praktisk
Som kommunikationskonsulent refererer du til De grønne pigespejderes generalsekretær og vil, foruden det kollegiale samarbejde på sekretariatet, arbejde tæt sammen med de relevante medlemmer af organisationen, der alle er frivillige. Du vil blive en del af en uformel arbejdsplads med base på Spejdercenter Holmen, hvor vi har frokostordning, fælles faglige arrangementer, havkajakker til låns og tager os godt af hinanden.

Stillingen er fuldtid 37 timer ugentligt.

 

Din ansøgning må gerne være både på skrift og suppleret med en kort video, men det er ikke et krav. Send ansøgning med CV og relevante bilag sendes så vidt muligt som én samlet fil til job@pigespejder.dk – skriv venligst ”Kommunikationskonsulent” i emnefeltet. Ansøgningsfrist den 11. december.

Vi holder samtaler i ugerne 50 og 51. Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Helle Hende Stærmose på hst@pigespejder.dk og 42 22 49 93

 

Vi giver piger mod, og vi sætter verden i bevægelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 11. december

Frist: 11. december

Info

Virksomhed
De grønne pigespejdere
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Helle Hende Stærmose
hst@pigespejder.dk
Telefon: 42 22 49 93
Website
Indrykningsdato
09-11-2022
Ansøgningsfrist
11. december
Adresse
De grønne pigespejdere
Arsenalvej 10
1436 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.