Kommunikationskonsulent

Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Kommunikationskonsulent med journalistiske kompetencer
Vi søger en ny kollega, der sammen med os vil arbejde for at forbedre patientsikkerheden i det samlede sundhedsvæsen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed er en almennyttig organisation med det formål at fremme og styrke patientsikkerheden i et samlet sundhedsvæsen. Borgere og patienter skal opleve tryghed, effektivitet og sammenhæng – hele tiden og for alle. Det er vores vision. Vi arbejder ambitiøst med kommunikation for at fremme vores dagsordener og har gennem tiden opnået stor effekt af vores kommunikationstiltag.
 
Vi er en af frontløberne i forbedringsarbejde inden for patientsikkerhed, og her spiller kommunikation en stor rolle. Både som del af vores projekter, hvor vi ved, at positiv omtale kan være med til at motivere og skabe faglig stolthed blandt deltagerne, men også i forhold til at sprede resultater og erfaringer til det øvrige sundhedsvæsen.
 
Derudover arbejder vi kontinuerligt med at udbrede viden og metoder til at skabe forbedringer i sundhedsvæsenet, der øger patientsikkerheden - til gavn for borgere, patienter, pårørende og de ansatte selv.
 
Kendskab til sundhedsvæsenet kan være en fordel, men ikke mere end lysten til at lære. Vi forventer ikke, at du kan det hele, men du skal have lyst til at lære det og tilegne dig ny viden. Du kommer til at arbejde sammen med eksperter i at anvende forbedringsmetoder i sundhedsvæsenet, så der er hjælp at hente.
 
Dine arbejdsopgaver:
Research og produktion af artikler. Vi søger først og fremmest en, der er bidt af en gal skrivemaskine. Vi har masser af historier fra vores arbejde, vi gerne vil formidle. Du kommer bl.a. til at interviewe dine kollegaer, projektdeltagere – fx social- og sundhedshjælpere, kvalitetskonsulenter og ledere – samt ældrechefer, patienter, borgere og pårørende. Du vil primært skrive webnyheder til vores hjemmeside, men du kan også komme til at skrive blog- og debatindlæg, cases til rapporter m.m.
 
Monitorering og planlægning af aktivitet på sociale medier – samt at hjælpe kollegaer med at nå længere ud fra egne profiler. Vi er hovedsageligt aktive på Twitter og LinkedIn. Det gør ikke noget, hvis du er bedre end os til sociale medier – vi lytter gerne til gode idéer. 
 
Derudover kommer du til at deltage i meget af den øvrige kommunikationsindsats, som både kan være pressearbejde, deltagelse i forbedringsprojekter, markedsføring og afvikling af konferencer, fotografering ved arrangementer, udarbejdelse af videoer, planlægning af aktiviteter og debatter ved Folkemødet, årsrapport, korrekturlæsning og meget mere.
 
Om dig:
  • Du er uddannet journalist eller har anden relevant uddannelse – eller journalistisk erfaring.
     
  • Du har gåpåmod, lyst til at kaste dig ud i nye opgaver og til at sætte dig ind i vores faglingo.
     
  • Du har basal forståelse og flair for den tekniske side af de forskellige medieplatforme, hvor vi er aktive. Og også gerne mere end det. Vi står over for en større opdatering af hjemmesiden, hvor det vil være positivt, hvis du kan indgå i arbejdet med forståelse for indholdsdelen, og hvordan brugere agerer på nettet.
     
  • Du forstår den politiske side af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og kan repræsentere organisationen i forbindelse med interviews, møder, seminarer, konferencer etc. med eksterne samarbejdspartnere.
     
  • Du kan både arbejde sammen og arbejde selvstændigt – ligesom de øvrige medarbejdere i organisationen.
     
Vi tilbyder:
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer inden for en bred vifte af kommunikationsopgaver, hvor den journalistiske værktøjskasse kommer i brug.
     
  • En stilling i en organisation med bred kontaktflade i det danske sundhedsvæsen.
     
  • Et job i en krævende, inspirerende og internationalt orienteret pionerorganisation, hvor alle dine kollegaer er dybt engagerede i deres arbejde.
     
  • En arbejdsplads, hvor vi også bruger de metoder internt, som vi underviser i eksternt. Fx inden for at afprøve nye idéer, skabe trivsel og psykologisk tryghed.
     
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. november 2020. Løn forhandles med udgangspunkt i Dansk Selskab for Patientsikkerheds overenskomst.
 
Ansøgningsfrist er mandag den 21. september kl. 12.
 
Vi afholder 1. samtale den 23. og 24. september og eventuel 2. samtale den 28. september.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Annelene Højvang Larsen, ahl@patientsikkerhed.dk / 25219593. I det daglige vil hun fungere som din faglige leder, mens din personaleleder vil være direktør Inge Kristensen.
 
Om Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)
Vi er en mindre uafhængig organisation med ca. 25 medarbejdere – heriblandt sygeplejersker, læger, kommunikationsmedarbejdere og administrativt personale.
 
Vi er stiftet af fremtrædende aktører i det danske sundhedsvæsen, og det er disse organisationer, der står bag os, og som gennem vores virke understøtter arbejdet med at fremme patientsikkerheden i Danmark.
 
Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår desuden i en række internationale partnerskaber, alliancer og netværk. Vi vil bidrage til at bringe den seneste internationale viden i spil i Danmark – og omvendt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. september kl. 12.00

Frist: 21. september kl. 12.00

Info

Virksomhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Annelene Højvang Larsen
ahl@patientsikkerhed.dk
Telefon: 25219593
Website
Indrykningsdato
07-09-2020
Ansøgningsfrist
21. september kl. 12.00
Adresse
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
c/o Frederiksberg Hospital, Vej 8, indgang 1, 1. sal, Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.