Studentermedhjælper - pressearbejde

Danske Regioner
Danske Regioner
Student til pressearbejde og sociale medier i Danske Regioner
Er du skarp på sociale medier, skriver godt, er interesseret i politik og følger nyhedsstrømmen? Så læs mere her.

Danske Regioner søger en studerende, der kan arbejde 15 timer om ugen i vores kommunikationsafdeling.

Danske Regioner er interesseorganisation for landets fem regioner, der som hovedopgave driver det danske sundhedsvæsen.

Vi er i medierne dagligt og er konstant i kontakt med pressen og en bred palet af aktører fra blandt andet Christiansborg og sundhedsvæsenet. Vi søger en studerende, der kan hjælpe os med at løfte presse- og SoMe-opgaver, så vi står endnu stærkere i vores politiske kommunikation.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med 11 medarbejdere i Danske Regioners kommunikations-afdeling, som blandt andet står for pressehåndtering, kampagner, hjemmeside og layout. Du skal have lyst til presse- og SoMe-arbejde og være i stand til at løse opgaver selvstændigt.

Dine arbejdsopgaver
Du skal assistere vores fire presserådgivere med research- og skriveopgaver. Dit sprog er skarpt og flydende, så du er i stand til at bidrage med at skrive pressemateriale, debatindlæg og artikler.

Du lægger artikler på vores site, og spiller en aktiv rolle på vores sociale medier (primært Twitter og Facebook), hvor du holder øje med de vigtigste dagsordner og kommer med forslag til, hvordan vi agerer.

Du overvåger traditionelle medier og sociale medier og orienterer resten af kommunikationsafdelingen.

Dine kvalifikationer

  • Godt kendskab til sociale medier.

  • Dygtig skribent, som kan gøre fagtungt stof levende og forståeligt.

  • Kan arbejde under tidspres, når det er nødvendigt.

  • Interesse for og gerne indsigt i politik, nyheder og sundhedsområdet.

  •  Læser sandsynligvis journalistik, statskundskab eller kommunikation.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK vedrørende ikke-tjenestemandsansatte kontorlærlinge og kontorfunktionærer. Der vil naturligvis blive taget hensyn til dine eksaminer, opgaveskrivning m.v.

Danske Regioner opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Danske Regioner er en røgfri arbejdsplads. 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via linket senest den 17. juni 2021. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Jobstart 1. august. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte pressechef Marie Tromborg Petterson på 33923859.

Danske Regioner har til huse helt ud til vandet på Østerbro i København i et gammelt pakhus, hvor vi er omkring 150 medarbejdere. Læs mere om Danske Regioner og regionernes arbejde på www.regioner.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. juni

Info

Virksomhed
Danske Regioner
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper - pressearbejde
Kontakt
Marie Tromborg Petterson
Website
Indrykningsdato
02-06-2021
Ansøgningsfrist
24. juni
Adresse
Danske Regioner
Dampfærgevej
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.