Kommunikationskonsulent

Danske Fysioterapeuter
Danske Fysioterapeuter
Kommunikationskonsulent til Danske Fysioterapeuter
Vil du være med til at formidle de gode historier om fysioterapi til omverden og medlemmer? Brænder du for sociale medier, presse og medlemskommunikation? Så er du måske Danske Fysioterapeuters nye kommunikationskonsulent.

Forebyggelse og rehabilitering er nøglen til at løse sundhedsvæsenets udfordringer. Det ved vi, men vi skal have resten af verden med. Derfor søger vi en kommunikationsrådgiver, der brænder for at formidle de gode historier om fysioterapi til medlemmerne og omverdenen. Vi ønsker større sammenhængskraft og synergi mellem medlemskommunikation, presse og sociale medier, og din rolle bliver at producere nyheder, afsætte historier og skræddersy opslag, der synliggør fysioterapeuters vigtige rolle i velfærdssamfundet og vækker opsigt på de sociale medier.
Du er uddannet journalist eller kommunikatør, men stor erfaring er ikke et must. Til gengæld sætter vi pris på godt humør og et stærkt drive, ligesom et godt sprog og en kreativ pen vil være værdsat. Du skal have mod på at løse mange forskellige opgaver, herunder presse, sociale medier og medlemskommunikation.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et godt kendskab til de klassiske kommunikationsværktøjer, gerne med et journalistisk afsæt

  • Kan sætte dig i modtagernes sted og formidle kompliceret fagligt stof i et lettilgængeligt sprog

  • Kan rådgive og eksekvere kommunikationsopgaver på tværs af målgrupper og kanaler

Vi forventer ikke, at du kan alt på forhånd, men at du har lyst til at lære og udvikle dig i stillingen.

 

Hvad skal du?

  • Producere og tilrettelægge indhold til vores kanaler og modtagere, herunder presse, sociale medier og medlemskommunikation

  • Kommunikationsrådgivning og sparring på tværs af huset

 

Hvad kan du?

  • Har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation.

  • Har et par års erfaring, gerne fra en politisk styret organisation, NGO eller lign.

  • Er interesseret i sundhedsområdet og fagpolitik, arbejdsliv og arbejdsmarkedsforhold for vores medlemmer.

  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

  • Har høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning og påtager dig naturligt ansvar og nye opgaver

 

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af afdelingen Politik, Profession og Kommunikation, hvor vi sammen skaber den strategiske og kommunikative ramme om foreningen. Du vil indgå i et stærkt kommunikationsteam, som er i gang med at implementere en ny kommunikationsstrategi. Du vil i den forbindelse blive tovholder på større opgaver, hvor du selvstændigt planlægger og strukturerer arbejdet.

Jobbet er en stilling, hvor du har gode muligheder for at udvikle dine kompetencer og få kvalificeret sparring fra kolleger og chefer. Vi vægter dialog med hinanden højt, vi sparrer om opgaver og konkrete problemer og du kan forvente både kommunikativ, journalistisk og udviklingsmæssig sparring.

Vi har en uformel omgangstone og sætter pris på, at der er kort fra tanke til handling. Kort fordi vi tager ansvar, og fordi vi hjælper hinanden ved at byde ind med hver vores faglige kompetencer.

Der er tale om en fuldtidsstilling hvor lønnen forhandles med udgangspunkt i dine kompetencer og den interne overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og sekretariatets konsulentgruppe. Vi har flekstid, frugt- og frokostordning samt intern overenskomst. Tiltrædelse den 1. maj 2023 eller efter aftale.

 

Ansøgning
Ansøgning inklusive CV sendes senest mandag den 20. marts 2023. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 12 og 13.   

 

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for kommunikationsteamet, Henriette Sø på 40452514 eller konstitueret direktør og afdelingschef for Politik, Profession og Kommunikation, Janne Bram Hemphrey på 61209078.

 

Danske Fysioterapeuter er fag- og brancheorganisation, der varetager de faglige, økonomiske og fagpolitiske interesser for 16.000 fysioterapeuter, både offentligt ansatte, selvstændige og praktiserende. Vi er ca. 55 medarbejdere i sekretariatet i København, plus en valgt formand og fem regionsformænd, der arbejder på fuld tid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. marts

Info

Virksomhed
Danske Fysioterapeuter
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Henriette Sø
hens@fysio.dk
Telefon: 4045 2514
Website
Indrykningsdato
07-03-2023
Ansøgningsfrist
20. marts
Adresse
Danske Fysioterapeuter
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.