Presserådgiver

Danske Bank
Danske Bank
Presserådgiver
Vil du være med til at styrke debatten om dansk økonomi og forståelsen af udviklingen? Ønsker du at øge kendskabet til bæredygtige finansløsninger? Kender du mediernes nyhedscyklus, og kan du støtte ledere og eksperter med at dele deres viden med offentligheden? I så fald har du mulighed for at blive pressemedarbejder i Danske Bank, hvor du sammen med resten af presseteamet vil fungere som rådgiver og sparringspartner og samarbejde om vores dialog med medierne.

Rådgivning, strategiske projekter og fleksibilitet
Som Danmarks største bank bidrager vi naturligt til samfundsdebatten med indsigt og analyse. Herudover ønsker vi at øge forståelsen af, hvordan privatkunder og virksomheder forløser deres potentiale og sætter aftryk på en bæredygtig udvikling med nye finansløsninger. Her får relationen til medierne og formidlingen af komplekse problemstillinger en væsentlig betydning.

Som medlem af vores presseafdeling kommer du til at spille en vigtig og aktiv rolle i den daglige pressehåndtering og rådgivning af talspersoner. Udover at hjælpe med at betjene vores pressetelefon og holde organisationen orienteret om mediernes dagsorden får du ansvar for at løse og implementere presseplaner. Opgaverne giver erfaring med strategiske projekter i en organisation under forandring, og du vil få et indgående kendskab til finanssektoren.

Presseafdelingen er en del af Corporate Communications, som herudover varetager issues management og bankens strategiske kernefortælling samt omfatter bankens afdeling af oversættere, og som løser kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med intern kommunikation, kundekommunikation og public affairs. Omgangstonen er uformel og afslappet, og vi prioriterer tid til sjov og fordybelse ind imellem uundgåeligt mere intense perioder. Idet vores hverdag indimellem udvikler sig uforudsigeligt, lægger vi vægt på godt samarbejde og fleksibilitet, så du får gode muligheder for at påvirke opgaveløsningen og tilrettelægge din egen hverdag.

 

Hvem er du?
Du kan kommunikere enkle budskaber effektivt og udvikle historier, der fungerer til både redaktionelle og sociale medier. At trække essensen ud af komplekse problemstillinger hører til dine største styrker. Med dit øje for den gode historie kan du arbejde sammen med vores kolleger i organisationen for at prioritere de relevante sager og få sat ord på de mest betydningsfulde pointer.

Det giver dig energi at være i kontakt med mange forskellige mennesker og arbejde med emner, der kræver, at du holder øje med udviklingen på dagsordener både internt og eksternt. Du trives i rollen som brobygger mellem organisationens ledere/eksperter og medier og forstår, hvad der gør en historie relevant. Herudover kan du klæde talspersoner på og forventningsafstemme.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og et venligt gemyt såvel som handleevne og initiativrig eksekvering. Du skal også være i stand til at bevare roen i pressede situationer.

Du har sandsynligvis erfaring fra et bureau, en redaktion eller en lignende stilling som journalist eller presse- eller kommunikationsmedarbejder. Kendskab til finanssektoren eller en privat virksomhed er et godt udgangspunkt, men ikke et krav.

Send ansøgning og CV online senest 15. august 2020. Ansøgninger læses løbende og samtaler afholdes senest i uge 34.

Yderligere information

 

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Helga Heyn på +45 21 44 53 76, hvis du vil høre mere om jobbet.

Læs mere om Danske Bank her: https://danskebank.com/da

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. august

Frist: 15. august

Info

Virksomhed
Danske Bank
Stillingsbetegnelse
Presserådgiver
Kontakt
Helga Heyn
Telefon: 2144 5376
Website
Indrykningsdato
21-07-2022
Ansøgningsfrist
15. august
Adresse
Danske Bank
Holmens Kanal 2–12
1092 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Kommunikationsmåling: Kend effekten af din kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.