Teamleder

Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd
Teamleder til digital medlemskommunikation i Dansk Sygeplejeråd
Vil du være med til at kommunikere til landets 78.000 sygeplejersker og sygeplejestuderende? Er du erfaren indenfor digital kommunikation, kan du holde fokus på medlemsfastholdelse og kan du spænde fra sociale medier og nyhedsbreve over web til kampagner? Og har du erfaringer med eller lyst til at prøve kræfter med faglig ledelse? Så er jobbet som teamleder for digital medlemskommunikation i Dansk Sygeplejeråd måske noget for dig.
Dansk Sygeplejeråd er en af de største og mest indflydelsesrige faglige organisationer i sundhedsvæsenet. Vi søger en teamleder for digital medlemskommunikation (nyoprettet stilling), som skal være med til at indfri vores ambitioner om at være endnu bedre til at skabe værdi for vores medlemmer gennem en tydelig og målrettet kommunikation. Som teamleder får du – sammen med et team af fagligt stærke medarbejdere – stor mulighed for at sætte dit præg på, hvordan medlemmerne oplever Dansk Sygeplejeråd med det mål at styrke medlemsfastholdelse og -rekruttering.
 
Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen, hvor du får fagligt ledelsesansvar for ca. 9 medarbejdere og ansvar for budskabskoordinering på tværs af hele DSR’s store organisation. Du refererer til kommunikationschefen, bliver en del af afdelingsledelsen i Kommunikation sammen med pressechefen og redaktionschefen og kommer til at indgå i et netværk af teamledere på tværs af organisationen. Og du kommer til at få et tæt samspil med Dansk Sygeplejeråds formand og hovedbestyrelse.
 
Kommunikationsafdelingen består samlet af 25 medarbejdere, hvoraf de 9 nu altså samles i et nyt team for medlemskommunikation.
 
Dine ansvarsområder bliver:
  • Du får ansvar for den daglige faglige ledelse for 9 medarbejdere i Digital Medlemskommunikation. Der er tale om højt specialiserede kolleger, hvor din opgave bliver at styre retning, produktion og engagement og sikre et stærkt samarbejde både internt i afdelingen og på tværs i DSR
  • DSR’s kampagner, som bl.a. har det mål at engagere medlemmerne i at skabe resultater på lønområdet, sundhedspolitisk osv. og sikre høj deltagelse ved DSR’s demokratiske valg
  • Nyhedsbreve og mail flow fra DSR-c til medlemmerne med det mål at styrke medlemsrejsen og medlemsfastholdelsen
  • Udvikling og indhold på dsr.dk. Det gælder bl.a. udvikling af vores nye hjemmeside, som skal være i luften med udgangen af 2021 og en stærk indsats for budskabskoordinering på tværs af mange afsendere
  • Sociale medier. Det gælder en fortsat udvikling af vores stærke tilstedeværelse på Facebook og Instagram samt et konstant vågent øje for nye muligheder
  • Du får ansvar for at sikre en stærkere styring af DSR’s budskaber på tværs af alle kanaler og afsendere.
     
Dine væsentligste kompetencer er:
  • Relevant uddannelse – f.eks. en kommunikationsuddannelse på kandidatniveau eller en journalistuddannelse med relevant videreuddannelse og erfaring
  • Samarbejdsorienteret og en inspirerende og inddragende faglig ledelsesstil samt evne til at begå dig i en politisk styret organisation
  • 5-10 års relevant erhvervserfaring med bl.a. budskabskoordinering, digital kommunikation, kampagnearbejde, markedsføringskommunikation og data-/CRM-drevet medlems-/kundefokus.
  • Du har et strategisk og analytisk blik på opgaveløsningen, du har gennemslagskraft og initiativlyst, og du evner at formidle klart, overbevisende og engageret
  • Du har stærke samarbejds- og relationskompetencer baseret på tillid, involvering og anerkendelse. Du er uhøjtidelig, har høj integritet og evner at motivere
  • Og du er en troværdig og smidig holdspiller, der ved, at vi i fællesskab gør hinanden bedre.

Løn efter kvalifikationer.
 
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning samt CV senest 19. januar 2020 kl. 12.00 via linket forneden. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5. Der vil indgå et testforløb ifm. ansættelsen.
 
Kontakt
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Morten Jakobsen på 6195 6600 eller HR- og sekretariatschef Jacqueline Uhrskov Christoffersen på 2895 7424.
 
Dansk Sygeplejeråd flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 78.000 sygeplejerskers interesse. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.
 
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. januar

Frist: 19. januar

Info

Virksomhed
Dansk Sygeplejeråd
Stillingsbetegnelse
Teamleder
Kontakt
Kommunikationschef Morten Jakobsen
Telefon: 6195 6600
Website
Indrykningsdato
10-01-2020
Ansøgningsfrist
19. januar
Adresse
Dansk Sygeplejeråd
Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30
1250 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.