Chef for kommunikation og politik

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger chef for kommunikation og politik
Vi er en forening i rivende udvikling og søger en dygtig chef for kommunikation og politik, der skal stå i spidsen for arbejdet med at øge vores indflydelse på socialrådgivernes arbejdsvilkår og socialpolitikken i Danmark.
Vi forventer, at du er en dygtig leder, der i et travlt miljø evner at motivere medarbejderne og sætte en klar strategisk retning for kommunikationsarbejdet og den politiske interessevaretagelse. Du vil få ledelsesansvar for fire politiske konsulenter, tre journalister, en grafiker og en afdelingssekretær i en nyetableret afdeling bestående af et kommunikationsteam og et politisk team.
 
 
Som chef for kommunikation og politik får du det overordnede ansvar for:
  • Den politisk- og professionsstrategiske interessevaretagelse
  • Politisk og pressestrategisk rådgivning af DS’ politiske ledelse
  • Pressearbejdet og sociale medier
  • Fagbladet Socialrådgiveren og DS’ nyhedsbreve
  • Kontakten til DS’ 28 faggrupper og faglige selskaber
  • Øvrige kampagne- og kommunikationsindsatser
  • Opbyggelse af den nye afdeling for kommunikation og politik
 
Hertil kommer, at du vil indgå i og bidrage til tværgående projekter om f.eks. rekruttering og fastholdelse, mobilisering og organisering af medlemmer.
 
Dansk Socialrådgiverforening er fagforeningen for socialrådgiverne i Danmark. Vores arbejde går altid på to ben: Vi arbejder og kæmper for medlemmernes vilkår, løn og ansættelsesforhold; og vi arbejder for en socialpolitik og lovgivning, der giver socialrådgiverne ordentlige rammer for deres arbejdsliv og de bedste muligheder for at sikre den rette hjælp til udsatte borgere.
 
De danske socialrådgivere har uddannelse og faglighed til fælles, men deres arbejdsfelter er vidt forskellige. Derfor skal du som chef for kommunikation og politik evne – og synes det er sjovt og interessant – at sætte dig ind i nyt stof, f.eks. lovgivning, overenskomster, social- og velfærdspolitik.
 
Vi forventer, at en ny chef for kommunikation og politik:
 
  • Har ledelseserfaring, herunder evnen til at motivere og begejstre dygtige medarbejdere
  • Har politisk og organisatorisk erfaring og flair
  • Trives med både at skulle prioritere opgaver og dagsordener på daglig basis og med planlægning af større strategiske satsninger
  • Har erfaring med pressearbejde i bredeste forstand, herunder netværk af journalister
  • Har erfaring med at arbejde med interessevaretagelse og sætte politiske dagsordner, herunder netværk på Christiansborg og i organisations-Danmark
  • Evner at arbejde struktureret, med et overblik og en grundighed, der sikrer, at ingen bolde bliver tabt
  • Har viden om og interesse for socialrådgivernes arbejdsfelter og socialpolitik
  • Har godt humør og gode samarbejdsevner
  • Endelig er det er en fordel, hvis du har erfaring med udvikling og produktion af fagblade, nyhedsbreve eller lignende journalistiske produktioner.
 
Afdelingen for kommunikation og politik er en del af DS’ sekretariat, som har til huse i Toldbodgade i indre København. Som chef for kommunikation og politik vil du blive en del af ledergruppen i en moderne fagforening med en politisk ledelse, der ofte er i medierne, engagerede medlemmer og dedikerede medarbejdere. Du refererer til sekretariatschef Magne Vilshammer. I Toldbodgade får du ca. 40 kollegaer, samt yderligere ca. 35 kollegaer fordelt på tre regionale kontorer.
 
Der er ansøgningsfrist mandag d. 20. januar kl. 9.00. Vi forventer at holde to samtalerunder, med første samtale d. 23. januar og anden samtale i uge 5. Du skal sende din ansøgning og dit CV til ds@socialraadgiverne.dk og mærke ansøgningen ”Chef for kommunikation og politik”.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Magne Vilshammer på telefon 6178 1321.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. januar kl. 9.00

Frist: 20. januar kl. 9.00

Info

Virksomhed
Dansk Socialrådgiverforening
Stillingsbetegnelse
Chef for kommunikation og politik
Kontakt
Magne Vilshammer
Telefon: 6178 1321
Website
Indrykningsdato
20-12-2019
Ansøgningsfrist
20. januar kl. 9.00
Adresse
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19B
1253 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.