Kommunikationsmedarbejdere

Dansk Sejlunion
Dansk Sejlunion
Dansk Sejlunion søger to nye medarbejdere til kommunikation og markedsføring.
Brænder du for sejlsport og behersker du dit håndværk inden for kommunikation eller markedsføring? Så kan du være en af vores to nye medarbejdere, der i fællesskab skal skabe helt ny energi og resultater i vores kommunikations- og markedsføringsindsats.
Dansk Sejlunion har rigtig meget på hjerte og mange forskellige interessenter – fx klubber, sejlere, offentlighed, kommercielle partnere, myndigheder og presse. Vi vil være bedre til at nå ud med vores budskaber til den enkelte sejler og tiltrække flere sponsorer og kommercielle partnere.
 
Vi tilbyder nogle meget alsidige jobs med stor selvstændighed og en bred kontaktflade i og omkring sejlsporten. Vi aflønner efter dine kompetencer.
 

Stilling som kommunikationsansvarlig:

Du bliver hovedkraften i vores samlede kommunikationsindsats, der fx omfatter presse, nyhedsbreve, hjemmeside, videoer og sociale medier. Du skal også inspirere, motivere og sparre med bestyrelse, ledelse, kolleger, sejlere og sejlklubber for at sikre kvalitet og effekt af kommunikationen.
 
Du kan have en baggrund som journalist eller anden kommunikationsfaglig uddannelse, og du skal have nogle års relevant erfaring – gerne inden for sportens verden. Du skal være sprogligt stærk og beherske alle relevante kommunikationskanaler. Det vil være en fordel, hvis du selv er sejler eller kender til sejlsport og tursejlads.
 
Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider – særligt i forbindelse med store sejlsportsbegivenheder i Danmark eller i udlandet. I perioder får du travlt.
 
Du kommer til at arbejde tæt sammen med sportschefen og direktøren og vil indgå i et team med vores hjemmesideredaktør og den nye marketingmedarbejder, hvor grænsen mellem jeres arbejde vil være flydende.
 

Stilling som marketingmedarbejder

Du skal udfylde vores markedsføringsfunktion, der skal understøtte salgsindsatsen over for potentielle sponsorer, gennemføre konkrete aktiviteter med vores kommercielle partnere og få hele organisationen til at arbejde mere kommercielt. Dine opgaver vil spænde vidt, fx:
 
  • udarbejde salgsmateriale og -præsentationer
  • gennemføre sponsorarrangementer
  • skaffe adgang til kommercielle partnere (fx sponsorer og annoncører) og deltage i møder med sponsorer og kommercielle partnere
  • hjælpe kolleger med at få deltagere til aktiviteter og kurser
  • forberede og gennemføre udstillingsdeltagelse
  • sikre at hjemmesiden fremstår attraktiv for kommercielle partnere
Der er tale om en helt ny funktion, så du får selv et stort ansvar for at udvikle jobbet.
 
Du har en relevant uddannelse inden for markedsføring eller sport marketing. Du har nogle års erfaring med dokumenterbare resultater. Det vil være en stor fordel, hvis du selv er sejler eller kender til sejlsport. Du kan også komme fra en tilsvarende stilling i en anden sport. Du har en stærk kommerciel sans, er udadvendt, samarbejdende og kommunikerer godt. Du er sikker i at bruge digitale platforme og sociale medier til at skabe kontakter og resultater.
 
Du kommer til at arbejde tæt sammen med sportschefen, direktøren og vores eksterne salgsorganisation og vil indgå i et team med den nye kommunikationsansvarlige, hvor grænsen mellem Jeres arbejde vil være flydende. Der er et stort pres for at opnå kommercielle resultater.
 

Sådan ansøger du

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning til direktør for Dansk Sejlunion Christian Lerche senest den 1. marts 2020. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Lerche per telefon. Vi gennemfører ansættelsessamtaler, i takt med at vi modtager gode ansøgninger.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. marts

Info

Virksomhed
Dansk Sejlunion
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejdere
Kontakt
Christian Lerche
christian.lerche@sejlsport.dk
Telefon: 8820 7001
Website
Indrykningsdato
13-02-2020
Ansøgningsfrist
1. marts
Adresse
Dansk Sejlunion
Idrættens hus
2605 Brøndby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.