Kommunikations- og analysechef

Dansk Magisterforening
Dansk Magisterforening
Kommunikations- og analysechef til Dansk Magisterforening
Vi søger en kommunikations- og analysechef, der tænker strategisk og analytisk, har politisk flair og et stærkt samfundsøkonomisk fundament samt interesse for uddannelses- og arbejdslivet. Du har et solidt kendskab til strategisk kommunikation og kan styre efter strategiske mål i en organisation med store ambitioner og mange ønsker til kommunikationsindsatsen. Du er helt opdateret i det digitale univers og forstår at udnytte de forskellige kommunikationskanaler optimalt. Og så kan du formulere og gennemføre relevante analyser, der sætter dagsorden
Dansk Magisterforening er i rivende udvikling og står midt i udformningen af ny kommunikationsstrategi med fokus på en endnu mere målrettet og segmenteret kommunikation.

Og det er her, du kommer ind. Du skal samle og udvikle en kommunikations- og analyseafdeling, som bliver etableret som en ny afdeling ved at samle 2 teams, der i dag er forankret i hver sin afdeling. Den nye afdeling skal styrke DM’s virke gennem analyser og kommunikation på forskellige medieflader. Det er vigtigt, at du har interesse og faglige kompetencer på begge områder, og at du kan se muligheden for synergi imellem dem, bl.a. ved at tænke i dagsordensættende tal-historier.  
 
Medlemskommunikation er en kerneopgave i DM, og vores kommunikations- og analysechef skal sikre stor viden om medlemmernes virkelighed og udvikle medlemskommunikationen via relevant segmentering, målrettet kanalvalg og dygtig formidling.   

Vi forventer, at du har gode lederegenskaber – både fagligt og menneskeligt, og at du kan motivere og udvikle afdelingens 13 dygtige medarbejdere.

Hos os er presseafdelingen placeret i den politiske afdeling, og vores medlemsblad, Magisterbladet, er en selvstændig enhed. Det er derfor helt afgørende, at du som kommunikations- og analysechef har stærke samarbejdsevner og naturlig autoritet. Du skal kunne veksle mellem strategisk udsyn og konkret sparring på daglig drift. Du har høje faglige ambitioner og fungerer godt i et uformelt miljø.

Du bliver medlem af en chefgruppe, hvor evnen til i fællesskab at tage ansvar for sekretariatet vægtes højt. Du skal derfor være indstillet på et tæt samarbejde med sekretariatets andre afdelinger. Du refererer til den administrerende direktør.

Vi tilbyder
Et spændende job i en organisation med mere end 50.000 medlemmer, der ønsker at sætte viden og videnskab i spil. Vi er midt i en spændende udvikling, og du får stor indflydelse på udviklingen af dit arbejdsfelt og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Har du lyst, erfaring og kompetencer til at løfte opgaven, så kan vi tilbyde et attraktivt job på en udfordrende arbejdsplads med gode løn- og ansættelsesvilkår på en individuel kontrakt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Else Sommer på telefon 38 15 66 02 mobil 26 33 90 01 eller mail eso@dm.dk

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. marts 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 21. januar 2019. Du kan kun ansøge online via dette link.

Om DM  
Dansk Magisterforening (DM) er fagforening for 50.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for især humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I DM er stærke relationer, faglige fællesskaber og organisering på arbejdspladsen og studiet, nøglen til politiske resultater og medlemstilfredshed. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. januar

Frist: 21. januar

Info

Virksomhed
Dansk Magisterforening
Stillingsbetegnelse
Kommunikations- og analysechef
Kontakt
Else Sommer
eso@dm.dk
Telefon: 38 15 66 02
Website
Indrykningsdato
04-01-2019
Ansøgningsfrist
21. januar
Adresse
Dansk Magisterforening
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.