Presserådgiver

Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Proaktiv presserådgiver til Dansk Arbejdsgiverforening
Ved du, hvordan man bliver hørt i pressen og på de sociale medier? Har du erfaring med at arbejde tæt på politiske beslutningsprocesser? Så er det måske dig, der skal være med til at sætte dagsorden for DA
Om stillingen
DA søger en presserådgiver til enheden Presse og medier. Dine vigtigste kvalifikationer er politisk og strategisk tæft samt erfaring med at håndtere pressehenvendelser og rådgivning af direktion og talspersoner. Desuden skal du have blik for at lægge et mediepres på tværs af kanaler. 
 
Du skal kunne servicere pressen, spotte den gode vinkel i kompliceret data og rådgive talspersoner i forbindelse med tekstproduktion og interview. 
 
Det vil også være dig, der laver de effektive kommunikationsplaner for at få budskaberne ud på tværs af kanaler - både gennem redaktionel omtale, grafik, video og opslag på sociale medier. 
 
Endelig skal du være godt skrivende, da du skal kunne producere citater og tekster samt sikre kvaliteten af de tekster, der generelt sendes ud af DA.
 
Lidt om os
Enheden Presse og medier er en vigtig del af DA’s arbejde som politisk interesseorganisation. Enheden består af fem medarbejdere. Vi har et fagligt udfordrende miljø, et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone.
 
DA er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverorganisationer på det private arbejdsmarked, som organiserer flere end 24.000 virksomheder. DA koordinerer overenskomstforhandlingerne og har som formål at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. 
 
Lidt om dig
  • Du har en kommunikations-, journalistisk- og/eller en samfundsfaglig uddannelse. 
     
  • Du har indsigt i den politiske verden og gerne erfaring med at arbejde i en politisk organisation. 
     
  • Du har flere års erfaring med pressearbejde. Hvis du også har erfaring fra et medie er det et plus, men ikke et krav. 
     
  • Du arbejder systematisk med at opdrive gode historier og budskaber og er produktiv.
     
  • Du er nysgerrig og arbejdsivrig og har mod på at være med til at udtænke, planlægge og udføre nye kommunikationsindsatser.
     
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og fremmer dialogen med hele huset for at fremme vores interessevaretagelse.
     
  • Du har kendskab til sociale medier og kan lægge en plan for et tværmedialt mediepres.
     
  • Du er god til at samarbejde og skabe faglige relationer både internt og eksternt.
     
Er du interesseret?
Seneste frist for ansøgning er den 29. september 2020. Vi holder samtaler løbende, og derfor kan stillingen blive besat inden fristens udløb. I forbindelse med 2. samtale vil du skulle besvare en case. 
 
Start 1. december eller før, hvis muligt.
 
Ønsker du flere oplysninger, er du velkom­men til at kontakte fungerende pressechef Thomas Giolla-Møller på tlf.: 29200299 eller mail: tgm@da.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. september

Frist: 29. september

Info

Virksomhed
Dansk Arbejdsgiverforening
Stillingsbetegnelse
Presserådgiver
Kontakt
Thomas Giolla-Møller
tgm@da.dk
Telefon: 2920 0299
Website
Indrykningsdato
15-09-2020
Ansøgningsfrist
29. september
Adresse
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1552 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.