Fungerende Pressechef

Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Fungerende pressechef og efterfølgende seniorrådgiver
Har du erfaring med at bryde igennem lydmuren i pressen og på de sociale medier? Er du vant til at arbejde tæt på politiske beslutningsprocesser? Så er det måske dig, der skal være med til at sætte dagsordenen for DA

Om stillingen

DA søger en seniorrådgiver til enheden Presse og medier. Det første år vil du desuden være fungerende pressechef, da vores pressechef skal på barsel. I barselsperioden vil du få det daglige ansvar for enheden Presse og medier og stå for den faglige sparring med medarbejderne i enheden. Efter barselsperioden vil du fortsat spille en nøglerolle i enheden som seniorrådgiver.

Dine vigtigste kvalifikationer er politisk og strategisk tæft samt mærkbar erfaring med at håndtere pressehenvendelser og rådgivning af direktion og talspersoner. Desuden skal du have blik for at kunne lægge et mediepres på tværs af kanaler.

Du skal kunne servicere pressen, spotte den gode vinkel i kompliceret data og på et højt niveau rådgive talspersoner og politiske konsulenter i forbindelse med tekstproduktion og interview.

Det vil også være dig, der laver de effektive kommunikationsplaner for at få budskaberne ud på tværs af kanaler - både gennem redaktionel omtale og grafik, video og opslag på sociale medier.

Endelig skal du være godt skrivende, da du foruden at producere tekst selv skal sikre kvaliteten af de citater, debatindlæg og pressemeddelelser, der kommer fra DA.

 

Lidt om os

Enheden Presse og medier er en vigtig del af DA’s arbejde som politisk interesseorganisation. Enheden består af seks medarbejdere. Vi har et fagligt udfordrende miljø, et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone.

 

Lidt om dig

  • Du har en kommunikations-, journalistisk- og/eller en samfundsfaglig uddannelse.
     
  • Du har indsigt i den politiske verden og erfaring med at arbejde i en politisk organisation.
     
  • Du har solid erfaring med pressearbejde.
     
  • Du arbejder systematisk med at opdrive gode historier og budskaber og er produktiv.
     
  • Du er nysgerrig og arbejdsivrig og har mod på at være med til at udtænke, planlægge og udføre nye kommunikationsindsatser.
     
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og fremmer dialogen med vores politiske områder for at styrke vores interessevaretagelse.
     
  • Du har godt kendskab til sociale medier og kan lægge en plan for et tværmedielt mediepres.
     
  • Du er god til at samarbejde og skabe faglige relationer både internt og eksternt.
     

Er du interesseret?

Seneste frist for ansøgning er den 1. august 2020. Vi holder samtaler løbende, og derfor kan stillingen blive besat inden fristens udløb. I forbindelse med 2. samtale vil du skulle besvare en case

Start snarest muligt.

Ønsker du flere oplysninger, er du velkom­men til at kontakte presse- og mediechef Sabrina

Drevsfeldt Theil på tlf.: 29200318 eller mail: sdt@da.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. juli

Info

Virksomhed
Dansk Arbejdsgiverforening
Stillingsbetegnelse
Fungerende Pressechef
Kontakt
Sabrina Drevsfeldt Theil
sdt@da.dk
Telefon: 2920 0318
Website
Indrykningsdato
10-06-2020
Ansøgningsfrist
29. juli
Adresse
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1552 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.