Journalist

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Talstærk journalist med samfundsforståelse til Danmarks Statistik
Har du en veludviklet samfundsforståelse, stærke analytiske kompetencer og en systematisk tilgang til dit arbejde? Har du lyst til at være med til at videreudvikle Danmarks Statistiks indsats for at understøtte samfundsdebatten med talbaseret viden? Så har vi det helt rigtige job til dig!

Vi er på udkig efter en ny kollega, der bl.a. skal kunne omsætte tal og fakta til levende historier, der spiller ind i samfundsdagsordenen samt hjælpe journalister og rådgive fageksperter om pressearbejde og medier. Du får en central rolle i vores redaktionelle arbejde og vil indgå i et fagligt stærkt kommunikationsmiljø i en organisation, der har en vigtig rolle i det danske samfund.

I Danmarks Statistik belyser vi udviklingen i samfundet med tal. Den viden, vi leverer, danner grundlag for debat, forskning og analyse. Samtidig sikrer den, at beslutninger på alle niveauer i det danske samfund – fra landspolitik til dispositioner i den enkelte husholdning – kan ske på grundlag af troværdig og objektiv information.

Ansvar og arbejdsopgaver
Dine daglige opgaver vil omfatte udarbejdelse af journalistiske artikler og pressemeddelelser, presserådgivning, sparring på forskellige former for tekster og kontakt til medierne. Du vil også bidrage med indhold til vores SoMe-platforme.

Din profil
Du er uddannet journalist eventuelt med en samfundsvidenskabelig overbygningsuddannelse. Du er færdiguddannet og har mindst fire års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Det er vigtigt, at du har et godt overblik, er en stærk planlægger og i besiddelse af en god forståelse for, hvordan vi med fakta kan bidrage til samfundsdebatten. Du skal have et godt blik for tal og statistik, og du skal kunne skrive levende, journalistisk vinklet og kunne formidle komplicerede sager på en letforståelig måde.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra både arbejdet på en redaktion og som presserådgiver i en organisation.

Vi forestiller os, at du er fuld af gåpåmod, en hjælpsom kollega, god til at opbygge relationer og har lyst til at finde de gode historier i vores mange statistikker.

Om os
Du vil blive et del af Publicering og Presse-teamet, som tæller 10 medarbejdere, der løser en bred vifte af opgaver relateret til presse, SoMe, publicering af nyhedsbreve og publikationer, design og grafisk produktion, oversættelser mv. Teamet indgår i kontoret Kommunikation, hvor vi er ca. 25 medarbejdere. Udover ovennævnte opgaver har kontoret også ansvaret for Danmarks Statistiks digitale platforme (www.dst.dk og Statistikbanken) samt vores informationsservice og bibliotek. Vi har fokus på at skabe gode resultater ved at bringe forskellige kompetencer i spil i løsningen af vores opgaver.

Vi værdsætter et godt grin, socialt samvær med kolleger, og vi tror på, at god stemning og højt humør på arbejdspladsen smitter af på løsningen af opgaverne.

Løn og ansættelse
Du aflønnes efter gældende overenskomst i staten. Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. februar 2022.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på tlf. 2427 4725 / sdp@dst.dk eller pressechef og teamleder Majken Lenskjold på tlf. 2242 0748 / mle@dst.dk.

 

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 550 ansatte og er en udviklingsorienteret og familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for afvekslende og alsidige arbejdsopgaver.

Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us 

Du kan følge os på LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 5. december

Frist: 5. december

Info

Virksomhed
Danmarks Statistik
Stillingsbetegnelse
Journalist
Kontakt
Steen Dahl Pedersen
sdp@dst.dk
Telefon: 24274725
Website
Indrykningsdato
23-11-2021
Ansøgningsfrist
5. december
Adresse
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.