Digital journalist

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Digital journalist til Danmarks Naturfredningsforening
Vi søger en digital journalist til en fuldtidsstilling, som kan styrke vores indhold yderligere og være med til at engagere endnu flere i den grønne sag.

Natur, miljø og klima står højt på danskernes dagsorden og i Danmarks Naturfredningsforening oplever vi en stærkt stigende interesse for vores arbejde med at sikre en rig natur, et sundt miljø og et klima i naturlig balance. Vi har allerede et stærkt kommunikationshold og store digitale platforme i fortsat vækst. Nu søger vi en journalist til en fuldtidsstilling, som kan styrke vores indhold yderligere og være med til at engagere endnu flere i den grønne sag.

Som journalist i Danmarks Naturfredningsforening bliver du en del af en arbejdsplads præget af stort engagement, faglig dygtighed og stærkt fællesskab. Du bliver en del af Kommunikationsafdelingens digitale team, som har ansvaret for indhold og udvikling af vores stærke digitale kanaler.

Vi søger en journalist, der har en skarp forståelse for indhold og modtagere på digitale platforme, en stor viden om samfund og politik, interesse for den grønne dagsorden og et fremragende sprog – og som brænder for at bruge sine evner til at gøre en ægte forskel for den grønne sag.

Du skal i det daglige lave indhold til vores digitale kanaler med hovedvægt på dn.dk og FB. Du skal være med til at gøre til tider vanskeligt stof forståeligt og engagerende, så indholdet kan sætte dagsorden og tilskynde til handling. Du skal have forståelse for, hvordan de enkelte historier understøtter DN's vigtigste mærkesager.

Din profil

  • Du er uddannet journalist eller har en anden relevant uddannelse med fokus på kommunikation og formidling, og du brænder for at bruge din faglighed til at skabe konkret forandring for natur, miljø og klima.
     
  • Du har et indgående professionelt kendskab til digitale platforme og forstår at lave indhold, der er skræddersyet til den enkelte platform.
     
  • Du forstår dine brugere og kan tilpasse dit indhold, så det engagerer den rigtige målgruppe.
     
  • Du er samfundsmæssigt og politisk interesseret og følger med i samfundsdebatten, og du har lyst til at bidrage til debatten med engagerende indhold.
     
  • Du har en særlig interesse for den grønne sag.
     
  • Du er i stand til at sætte dig ind i kompliceret stof og gøre det klart, forståeligt og engagerende i kraft af et sikkert og fængende sprog.
     
  • Du er dygtig til at samarbejde og du bruger din faglighed generøst til at løfte hele holdet.
     
  • Du har erfaring med projektledelse eller har lyst til at tilegne dig kompetencen.
     
  • Du er parat til at være en del af et fagligt stærkt hold, hvor lysten til både at levere og til at lære undervejs er i højsædet og hvor arbejdskulturen er præget af venlighed og sammenhold.
     
  • Kendskab digitale marketingdiscipliner og fundraising er en fordel, men ikke et krav.
     

Om os

Du bliver en del af Kommunikationsafdelingens digitale team, som har ansvaret for udvikling og indhold til DNs stærke kanaler på dn.dk, Facebook, Instagram, LinkedIn og nyhedsbreve. Vores digitale team arbejder sammen med kolleger i hele huset for at sikre kendskab og opbakning til Danmarks Naturfredningsforenings mærkesager og aktiviteter – hvad enten det drejer sig om en aktuelt politisk dagsorden eller et ønske om at formidle gode naturoplevelser eller engagere medlemmer. Det digitale team er en del af Kommunikationsafdelingen, som også har ansvaret for kampagner, erhvervssamarbejde og medlemsbladet Natur og Miljø.

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne NGO med 130.000 medlemmer og flere end 150.000 følgere på sociale medier. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er 75 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.

Du kan læse mere om os på www.dn.dk.

Information og ansøgning

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 
Stillingen er på 37 timer/ugen med løn og vilkår i henhold til husaftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Louise Puck på 31 19 32 67.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Danmarks Naturfredningsforening
Stillingsbetegnelse
Digital journalist
Kontakt
Louise Puck på
puck@dn.dk
Telefon: 3119 3267
Website
Indrykningsdato
18-12-2020
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.