Uddannelseschef

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Uddannelseschef til kommunikationsuddannelsen
Vil du være med til at sætte retning for fremtidens kommunikatører, der kan bringe kommunikation i spil i en større strategisk og organisatorisk sammenhæng, og som samtidig læner sig op ad det stolte journalistiske håndværk? Står du ikke i vejen for at tage ledelse, kvalitetssikring og administration af kommunikationsuddannelsen på dig? Er du klar til at stille dig i spidsen for et hold af fagligt stærke og passionerede undervisere og Danmarks måske sejeste studerende. Så skal du søge stillingen som Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye uddannelseschef for Kommunikation.

DET, DU KAN SKABE: FREMTIDENS KOMMUNIKATØRER
Branchen for kommunikation er i rivende udvikling. Fagligheden og håndværket udvikler sig og den faglige disciplin ”en dygtig kommunikatør” udvides og når ud i alle afkroge af virkeligheden. Hvad der var nyt og innovativt i går, det er måske forældet i morgen.

Det stiller høje krav til den skole, der skal uddanne de studerende, der gerne vil gøre netop kommunikation til deres levevej. Som uddannelseschef for Kommunikation får du en unik mulighed for at medskabe rammerne for skolen.

Du kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle, kvalitetssikre og lede uddannelsen Kommunikation, der optager ca. 100 studerende om året i hhv. Aarhus og København.


DET, DU SKAL KUNNE: LEDELSE OG KVALITET AF UDDANNELSEN 
Du skal have uddannelse og ledelse under huden. Du har erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere fra en uddannelsesinstitution. Du henter din energi ved at se faget vokse gennem underviserne og de studerende, og du er ikke bange for at tage ledelsen og administration på dig. 


Du har en videregående uddannelse og gerne et godt branchekendskab. Du sidder i en ledende stilling på en uddannelsesinstitution, som kommunikationschef i en større offentlige institution eller lignende. 
Du har et strategisk blik for hele højskolens udvikling og fremtid, og du kan løse de administrative og budgetmæssige opgaver, der følger med lederansvaret på en statslig styret uddannelsesinstitution. 

 

DIG SOM PERSON: VISIONÆR OG ERFAREN PERSONALELEDER 
Du er ikke bange for at gå nye veje og har en god fornemmelse for, hvor branchen bevæger sig hen. Du kan tænke offensivt og løfte højskolens og uddannelsens anseelse til nye højder, men har samtidig blikket for at gå den sidste meter, når nye initiativer skal blive til virkelighed.  Du er en dygtig personaleleder, hvor du på en gang sætter retning og har respekt for den enkeltes handlerum. Du har humor, selvironi og leder i øjenhøjde med de studerende, medarbejdere og chefkollegaer. 


DET PRAKTISKE 
Uddannelsen udbydes på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i både Aarhus og Emdrup – og du bestemmer selv dit primære arbejdssted. Uddannelsens 8-9 medarbejdere og de studerende er fordelt ligeligt mellem landsdelene, hvorfor der må påregnes en del rejseaktivitet og tilstedeværelse begge steder. 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation. 

 

ER DET DIG?
Vil du vide mere, kan du læse en uddybende job- og personprofil her.

Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål, er du er meget velkommen til at kontakte prorektor Jens Grund, tlf. 3047 7295, ligesom du kan kontakte chefkonsulent Malene Kjær-Jepsen fra Genitor, tlf. 2155 9250.


Ansøgningsfristen udløber fredag den 3. januar 2020 kl. 12.00.
Du kan søge stillingen via linket nedenfor.

 

Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uddanner og videreuddanner fremtidens talenter inden for bl.a. journalistik, visuel kommunikation, design, foto og medieledelse.
Afdelingen for Kommunikation optager ca. 100 studerende årligt i hhv. Aarhus og Emdrup. Den tager sit udgangspunkt i kommunikationsfaglighed, journalistiske færdigheder og kommunikation i bestemte sammenhænge fx organisatoriske, samfundsmæssige og økonomiske. Uddannelsen bygger på et teoretisk fundament, der anvendes i praksis gennem projekter, workshops og samarbejder med eksterne. 
Se mere om højskolen på www.dmjx.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. januar kl. 12.00

Frist: 3. januar kl. 12.00

Info

Virksomhed
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Stillingsbetegnelse
Uddannelseschef
Kontakt
Jens Grund
Telefon: 3047 7295
Website
Indrykningsdato
28-11-2019
Ansøgningsfrist
3. januar kl. 12.00
Adresse
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.