Studentermedhjælper til kommunikation

Danish Forestry Extension (DFE)
Danish Forestry Extension (DFE)
Danish Forestry Extension (DFE) søger studentermedhjælper til kommunikation
Kan du sætte fokus på klima, skov og verdensmål gennem strategisk kommunikation? Danish Forestry Extension (DFE) søger studentermedhjælper til kommunikation
 
Danish Forestry Extension (DFE) søger en studentermedhjælper til at styrke vores formidling og synlighed hos det danske publikum. Vi forestiller os, at du er i gang med din kandidatuddannelse og har lyst til at få erfaring med en bred palette af kommunikationsopgaver. Fremfor alt har du lyst og et stort selvstændigt drive til i samarbejde med os at videreudvikle og eksekvere vores kommunikationsstrategi. Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde og kompetencer blandt interessenter i vores branche, ligesom vi ønsker at oplyse den bredere danske offentlighed om vores arbejde og dets betydning for klimaet og udsatte befolkningsgrupper i de lande, vi opererer i.
 
Jobbet:
Dit arbejde vil være at holde dampen oppe på vores hjemmeside og sociale medier og finde og udvikle historier til disse. Men vi forventer også, at du kan tænke kreativt og hive vinkler ud af vores projekter, der kan blive til historier i relevante eksterne medier. De primære arbejdsopgaver omfatter:
  • Idegenerering og udvikling af PR-aktiviteter på egne og eksterne kanaler
  • Opdatering af hjemmeside (vi bruger typo3), Facebook og LinkedIn
  • Deltagelse i relevante arrangementer, hvor du formidler vores aktiviteter
  • Design af og arrangement af eksterne arrangementer
  • Øvrige ad hoc opgaver på kontoret
 
Hvem er vi?
Danish Forestry Extension (DFE) er den internationale afdeling af Skovdyrkerne – en medlemsbaseret forening for danske skovejere. DFE arbejder med skov- og miljøundervisningsprojekter i Nepal, Vietnam og Bosnien primært finansieret af CISU – Civilsamfund i Udvikling. Læs mere om Danish Forestry Extension på https://www.df-extension.dk/
 
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en vis teoretisk og/eller praktisk erfaring med kommunikation eller journalistik. Faglig indsigt i skovbrug eller internationalt udviklingsarbejde er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på begge dele og klar til at lære en masse nyt – så sørger vi for at få dig godt i gang og guider dig undervejs. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til at spotte kommunikative muligheder og udnytte dem i tæt samarbejde med os. Kan du det, lover vi til gengæld en høj grad af frihed og mulighed for, at du kan udfolde dig i stillingen.
 
Du kommer til at arbejde med typo3, som vi bruger til at opdatere hjemmeside, så det skal du kende eller være klar til at lære. Vi er en relativt lille organisation, hvorfor kommunikationsindsatserne skal prioriteres og der skal tænkes kreativt og strategisk.
 
Arbejdsplads og timer:
Vi deler kontor med Københavns Universitet Rolighedsvej, Frederiksberg – ikke langt fra Forum Metro. Der kan efter aftale arbejdes hjemmefra noget af tiden. Arbejdet vil udgøre ca. 6-12 timer/ugen fordelt fleksibelt og lønnen er timebaseret.
 
Tiltrædelse:
Snarest muligt. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset med 12 måneder, med mulighed for forlængelse og/eller flere timer.
 
Ansøgning:
Send dit cv og motiveret ansøgning (en side) til Troels Dalgaard på tda@df-extension.dk hurtigst muligt, senest 19. januar 2020. Fortæl os i din ansøgning hvordan vi kan forbedre vores kommunikationsindsats. Hvis du har spørgsmål eller vide mere kontakt Troels Dalgaard på tda@df-extension.dk eller mobil 21643790.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. januar

Frist: 19. januar

Info

Virksomhed
Danish Forestry Extension (DFE)
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper til kommunikation
Kontakt
Troels Dalgaard
tda@df-extension.dk
Telefon: 21643790
Website
Indrykningsdato
08-01-2020
Ansøgningsfrist
19. januar
Adresse
Danish Forestry Extension (DFE)
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.