Praktikant

Cyklistforbundet
Cyklistforbundet
Cyklistforbundet søger praktikanter
Ønsker du udfordringer og selvstændige opgaver? Vil du noget med kommunikation, SoMe og kampagner? Eller er du til projektledelse og public affairs? Kom og prøv kræfter med dit fag hos os. Vi søger en eller flere praktikanter, der vil omsætte teoretisk viden til prakti-ske erfaringer i en ambitiøs interesse¬organisation.
Som praktikant i Cyklistforbundet skal du ikke forvente at bruge meget tid på kaffebrygning eller kopiering. Til gengæld kan du forvente at blive en vigtig del af vores sekretariat, og du får både ansvar og kommer til at lære en masse.
 
 
Vi er en interesseorganisation/NGO, der arbejder via kampagner, projekter, sociale medier, medlemsaktiviteter og politisk arbejde for at gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen og for at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang. Efteråret 2019 bliver en særlig spændende periode: Der har været folketingsvalg, og vi skal have sat det cykelvenlige samfund på dagsordenen.
 
 
Vi kan tilbyde et praktikforløb til dig, der gerne vil arbejde inden for et eller flere af felterne: Kampagner, kommunikation, politik, internationale forhold, SoMe, organisationsudvikling, medlemsaktiviteter og events. Vi sammensætter sammen med dig et praktikforløb, der passer til de kompetencer og interesser, som du bringer med dig.  
 
 
Opgaverne på en almindelig arbejdsdag kan være:
  • Kommunikation og formidling via vores forskellige platforme - magasin, sociale medier, nyhedsbreve og web
  • Tilrettelægge og gennemføre mindre events i forbindelse med vores kampagner, initiativer og projekter
  • Deltage i udviklingsarbejde til vores projekter og kampagner
  • Støtte til vores politiske arbejde - f.eks. research af baggrundsinformation og fakta til debatindlæg, høringssvar og politiske initiativer
  • Koordinere oplæg og cykelture for internationale besøgende
  • Forberede og deltage i møder, seminar mv.
 
Du er
Studerende på en videregående uddannelse. En dygtig formidler, der skriver godt og flydende på dansk - og også gerne på engelsk. Struktureret, pligtopfyldende og har mod på at sætte dig ind i nye sagsområder og nye værktøjer. Derudover lægger vi vægt på, at du trives i et socialt arbejdsmiljø med skiftende opgaver.   

 
Hvem er vi
Vi er en demokratisk medlemsorganisation og Danmarks største organisation på cykelområdet. Du kommer til at arbejde i vores sekretariat i Rømersgade lige ved Torvehallerne i København sammen med Cyklistforbundets butik og værksted, hvor du kommer til at indgå i vores samlede stab på ca. 20 faste medarbejdere. Vi tilbyder gode kollegaer, god stemning på kontoret og uformel omgangstone. Vi spiser typisk sammen, og vi taler om meget andet end cykler.

 
Arbejdsplads centralt i København
Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer/uge) og løber fra ca. medio august 2019 til ultimo januar 2020. Timetal og den præcise praktikperiode kan aftales nærmere, så det passer med studieforløb og -krav. Praktikopholdet er ulønnet, da det forudsættes, at dit uddannelsessted anerkender opholdet som meritgivende.

 
Vi glæder os til at se din ansøgning
Send din ansøgning inkl. relevante bilag til praktik@cyklistforbundet.dk hurtigst muligt og senest den 11. april 2019. Vi afholder løbende samtaler, så skriv hellere til os i dag end i morgen.

 
Kontakt og information
For mere information: Kontakt vicedirektør Trine Stjernø på tbs@cyklistforbundet.dk eller 20 73 22 57 eller kommunikations- og kampagnechef Jane Kofod på jak@cyklistforbundet.dk eller på 22 17 55 88.
 

At cykle giver frihed, glæde og oplevelser. Cyklistforbundet arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang. Op mod 300.000 børn og voksne deltager årligt i vores aktiviteter. Vi er en demokratisk medlemsorganisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenligt samfund, kan engagere sig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigt muligt.

Frist: Hurtigt muligt.

Info

Virksomhed
Cyklistforbundet
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Trine Stjernø
tbs@cyklistforbundet.dk
Telefon: 20 73 22 57
Website
Indrykningsdato
11-03-2019
Ansøgningsfrist
Hurtigt muligt.
Adresse
Cyklistforbundet
Rømersgade 5-7
1362 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.