Kommunikationspraktikant

CONCITO
CONCITO
CONCITOs Klimaambassade søger kommunikationspraktikant
Har du interesse for klima og bæredygtighed? Og er du i gang med en kommunikationsuddannelse? Så er du måske vores nye praktikant, der skal være med til at drive og videreudvikle den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassades kommunikation om grønne aktiviteter på skoleområdet. Praktikken er ulønnet meritgivende og vil finde sted i foråret 2022.

Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITOs formidlingsplatform målrettet børn og unge med fokus på grøn dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, workshops og undervisningsmaterialer sætter vi tænketankens viden, netværk og anbefalinger i spil og klæder folkeskole-, gymnasie- og erhvervsskoleelever på til at blive fremtidens grønne generationer. Vi arbejder ud fra en ung- til-ung tilgang og har en stor gruppe frivillige klimaambassadører. Pga. det klimamomentum, vi oplever i øjeblikket, ser vi en stor interesse for vores arbejde både fra mediernes side og den brede befolkning.

 

Opgaver for kommunikationspraktikanten vil primært bestå i at:

  • producere indhold til web og sociale medier samt pressearbejde – både tekst, videoer, billeder om projekter, events og Klimaambassadens undervisningsaktiviteter samt projektet Vinterakademi

  • være med til at videreudvikle Klimaambassadens kommunikationsstrategi

  • producere Klimaambassadens månedlige nyhedsbreve

  • bistå med planlægning og gennemførsel af workshops, oplæg, events, faglige netværksmøder mm.

Om dig (kommunikationspraktikant):

  • Du er dygtig til at formulere dig på skrift

  • Du har kompetencer til at målrette kommunikation til forskellige målgrupper

  • Du har erfaring og/eller interesse inden for brugen af sociale medier

  • Du er grundig, struktureret, har strategisk sans og et godt overblik

  • Du har interesse i at fotografere og redigere korte videoer

Vi håber, du lyst til at sætte din faglighed i spil i Klimaambassaden, hvor du vil arbejde med forskelligartede projekter samt få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at indgå i CONCITOs tværfaglige arbejdsmiljø, hvor vi jævnligt benytter hinanden til faglig sparring. I Klimaambassaden vil du få styrket din viden og dit netværk på klimaområdet samt få et indblik i arbejdet i en projektbaseret organisation. Vi vægter det sociale miljø højt, tonen er afslappet, og diskussionerne er mange.

Gennem Klimaambassadens tilbud er mere end 90.000 folkeskoleelever blevet undervist af vores frivillige. Klimaambassadens digitale undervisningsplatform, Sustainable.dk, har desuden over 1.000.000 besøg, og vi af FN’s Miljøorganisation, UNEP, kåret som global ’best practice’ inden for bæredygtighedsundervisning af unge.

Praktikstillingen er fuldtid 37 timer om ugen med mulighed for at tilpasse eventuel undervisning og aftenarbejde. Ansøgningsfrist: 31. maj.

Hvis du kan se dig selv som praktikant i Klimaambassaden, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt projektleder Stefan Bruse thor Straten (ss@concito.dk, 26 14 84 12) for mere information.

Ansøgning og CV sendes til projektchef Synnøve E. Kjærland: sek@concito.dk.
 

Klimaambassaden, Den Grønne Tænketank CONCITO
Læderstræde 20
1201 København K

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. maj

Info

Virksomhed
CONCITO
Stillingsbetegnelse
Kommunikationspraktikant
Kontakt
Stefan Bruse thor Straten
ss@concito.dk
Telefon: 2614 8412
Website
Indrykningsdato
06-05-2022
Ansøgningsfrist
31. maj
Adresse
CONCITO
Læderstræde 20
1201 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.