PR- og kommunikationsansvarlig

Comwell
Comwell
Er du på udkig efter dit næste kommunikationseventyr?
Har du passion for at formidle stærke budskaber, fange essensen af en kompleks historie og samtidig kunne drive kampagner? Er du klar til at tage med på en rejse, hvor ønsket er at løfte den eksterne kommunikation til nye højder, så er det dig, vi mangler!

Til en fast stilling i marketingteamet søger vi en PR- og kommunikationsansvarlig som på en effektiv, entusiastisk og superskarp måde får skabt kommunikation og indhold, der er med til at gøre en forskel for både gæster, beslutningstagere, samarbejdspartnere og kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt fra at stå for kommunikationsplanlægningen, drive kampagner, der supporterer salget, til selv at lave tekster/indhold. Du skal håndtere presse, lave pressemeddelelser og bidrage med håndteringen af eksisterende og potentielle partnere.

 

Om stillingen
Som PR- og kommunikationsansvarlig indgår du i et dynamisk marketingteam bestående af 5 personer. Du vil have reference til marketingchefen og får et tæt samarbejde med dine kollegaer, som hver dag brænder for at gøre en forskel. Du bidrager til og eksekverer på strategien samtidig med, at du håndterer dag-til-dag udfordringer – altid med forretningens behov for øje. 

Du bliver den centrale kontaktperson for både interne og eksterne interessenter omkring PR og kommunikation, nationalt såvel som internationalt. Derudover kommer du til at bistå koncernledelsen med råd og sparring på alle kommunikationsspørgsmål, ligesom du selv står for udvikling af tekster/indhold, udvælgelse af de rette kommunikationsformer samt er garant for, at vi kommunikerer ensartet og tydeligt på tværs af alle kanaler.

Ligeledes vil du i samarbejde med de andre kommercielle enheder være med til at fastlægge og drive kampagner og andre initiativer som understøtter salget til vores primære kundegrupper. Du vil både arbejde med digitale og analoge kanaler, og du får hjælp til eksekveringen af det øvrige team.  

Du skal være god til at samarbejde med kolleger i den kommercielle enhed samt med hotellerne og partnerne, hvor du skal være bindeleddet, der hjælper med at styrke vores kendskab, omdømme og salg.

Dine primære ansvarsområder:

  • Sikre ensartet og engagerende kommunikation på tværs af kanaler

  • Udvikle og drive aktiviteter og kampagner primært B2B

  • Skrive tekster/udvikle indhold, der skaber effekt

  • Intern kommunikationsrådgivning

  • PR, presse- og krisehåndtering

  • Håndtering af samarbejde med partnere og leverandører

Comwell Hotels er en væsentlig aktør i hotelbranchen samtidig med, at vi kontinuerligt arbejder med forskellige bæredygtighedsinitiativer. Vi er en dansk familieejet virksomhed med snart 19 lokationer i Danmark og Sverige, hvor vi driver hoteller og eventsteder. Som medarbejder bliver du en del af en spændende organisation, hvor der er stor fokus på medarbejdertrivsel, og hvor du har frihed til at gøre en forskel. Du får base på vores kontor i København på grænsen mellem Østerbro og Hellerup. Her bliver du en del af marketingteamet og den kommercielle enhed. Glæd dig til en god kantineordning, sociale arrangementer, pensionsordning og sundhedsforsikring samt andre spændende medarbejdergoder.

 

Dine kompetencer
Der kan være forskellige indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du er uddannet inden for kommunikation og/eller marketing. Du har flere års erfaring med forskelligartede kommunikationsopgaver samt PR, hvor du har demonstreret din evne til at kommunikere tydeligt og effektivt på flere forskellige platforme og til forskellige modtagere. Du har dokumenteret erfaring for at arbejde forretningsorienteret. Du formår at belyse opgaverne fra flere vinkler, inden du søsætter dem. Din tilgang til opgaver er struktureret, du er initiativrig og selvkørende. Du er god til planlægning og koordinering samtidig med, at du holder et skarpt øje med de deadlines, du har sat. Du er proaktiv, løsningsorienteret og får tingene til at ske, samtidig med at du har fokus på resultaterne.

Du skal kunne trives i en til tider hektisk, men sjov hverdag, hvor der er fart over feltet. Vi tilbyder en spændende rolle med stor fleksibilitet, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Har du også erfaring med B2B-kommunikation/marketing og med hotelbranchen er det et plus.

Du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau – og gerne engelsk. Du er rutineret bruger af Office-pakken og har nemt ved at begå dig i eller lære nye systemer, og tager det som en naturlig del at benytte disse i varetagelsen af jobbet.

 

Næste skridt
Vi har brug for dig hurtigst muligt, men skriv gerne i ansøgningen, hvornår du kan starte i jobbet.

Har du spørgsmål til opgaverne er du velkommen til at kontakte marketingchef Jacob Grewe Bentzen på jgb@comwell.com

Søg stilling ved at klikke på ”søg stilling”. Vi modtager kun ansøgninger direkte via vores rekrutteringssystem. Du er velkommen til at sende en videoansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. august

Frist: 29. august

Info

Virksomhed
Comwell
Stillingsbetegnelse
PR- og kommunikationsansvarlig
Kontakt
Jacob Grewe Bentzen
jgb@comwell.com
Website
Indrykningsdato
29-07-2022
Ansøgningsfrist
29. august
Adresse
Comwell
Bomhusvej 13
2100 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.