PR ansvarlig

Codan
Codan
PR ansvarlig med digitalt mindset
Tænder du på drive proaktiv PR i redaktionelle medier og engagere målgrupper på tværs af kanaler? Er du god til at håndtere interne og eksterne stakeholders fra direktion til influencers og journalister? Så kan det være dig, der er ny PR ansvarlig i Codan.

Som PR ansvarlig i Codan får du ansvaret for at drive de eksterne kommunikationsindsatser og skabe PR, så Codans brandposition skærpes, og så Codans omdømme beskyttes og forbedres. Det gælder både gennem reaktiv pressehåndtering, når du servicerer medier og journalister, og i proaktiv pressehåndtering, når du sørger for at få de gode historier ud til relevante målgrupper.  

 

Din hverdag bliver fyldt med afvekslende arbejdsopgaver. Det er en stilling med stort selvstændigt ansvar og rig mulighed for selv at præge jobbet. Codan er midt i en omstilling med gang i store initiativer, som forandrer virksomheden, og derfor kan vi garantere, at der er fart på. 

 

Du bliver en del af et professionelt og uformelt kommunikationsteam i Marketing & Communications, som går op i, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Teamet har ansvar for Codans interne og eksterne kommunikation samt CSR og udgøres af en kommunikationskonsulent med ansvar for CSR og intern kommunikation, en praktikant/student, en kommunikationschef og dig. Vi har vores specialer, men arbejder sammen om kommunikation på tværs af interne og eksterne kanaler. Vores mål i Marketing & Communications er at integrere disciplinerne, så vi udnytter de mange muligheder, der opstår når kommunikation og marketing spiller sammen, herunder integration af PR, digital markedsføring og social media marketing. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med flere af disse kommunikationsdiscipliner.

 

Opgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 

  • Planlægge og eksekvere PR gennem proaktivt indsalg af historier til medier og gennem opbyggede relationer til journalister og influencers.
  • Håndtere henvendelser fra pressen og levere strategisk kommunikationsrådgivning til talspersoner, herunder medie- og budskabstræning.
  • Identificere og opdyrke gode historier internt i organisationen og udvikle dem til proaktive PR-aktiviteter og intern kommunikation.
  • Koordinering og eksekvering af krisekommunikation.
  • Skabe synergi mellem de forskellige kommunikationskanaler, både interne og eksterne, redaktionelle og SoMe, så vi får maksimal effekt af vores kommunikation.
  • Producere videoer og skrive pressemeddelelser, debatindlæg, kronikker og bidrage til SoMe, især LinkedIn, Twitter og Facebook.
  • Bistå marketingafdelingen og forretningen med planlægning og eksekvering af PR på større events og kampagner.
 

Hvem er du?

Du er uddannet inden for kommunikation, journalistik, markedsføring eller tilsvarende på kandidatniveau. Du har 3-5 års erhvervserfaring med at arbejde strategisk med PR fra PR-bureau eller en kommunikationsafdeling – og vi vil lægge vægt på erfaring med digital kommunikation og SoMe. Du har en skarp pen, og får et kick af at finde og formulere de gode pressehistorier. Du er udadvendt af natur med stor lyst til at opbygge nye relationer til stakeholders. Vi forventer derfor, at du kommer med kompetencer og erfaring, der skaber værdi fra første dag.

Som person har du styr på detaljerne i de opgaver og projekter, du er involveret i. Du er analytisk, grundig, initiativrig og arbejder selvstændigt. Du har gennemslagskraft og eksekveringsevne, der sikrer, at du leverer kvalitet til tiden. Du er fleksibel og har ikke noget imod at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Codan samarbejder med Experis i denne rekruttering. Send venligst din ansøgning hurtigst muligt og senest 20. januar. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Recruitment Advisor Heidi Monsrud på +45 4590 2800 efter nytår. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. januar

Frist: 20. januar

Info

Virksomhed
Codan
Stillingsbetegnelse
PR ansvarlig
Kontakt
Heidi Monsrud
Telefon: 4590 2800
Website
Indrykningsdato
03-01-2019
Ansøgningsfrist
20. januar
Adresse
Codan
Gammel Kongevej 60
1790 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.