Kreativ strateg til Sekretariat for Ledelse og Kommunikation

CBS
CBS
Kreativ strateg til Sekretariat for Ledelse og Kommunikation
Banker dit hjerte for design, koncepter, kampagner og strategisk kommunikation, og for at være med til at gøre en forskel i en kompleks verden?

Er du en holdspiller og kan du manøvrere i et foranderligt miljø på et universitet, så er denne stilling måske noget for dig.

Om os
Vi er Sekretariat for Ledelse og Kommunikation, og vi har brug for en kreativ strateg, der vil være med til at løse de mange opgaver og til at højne både afdelingens og CBS’ faglige kompetencer. Som stabsfunktion for CBS’ direktion er det os, der har ansvaret for at understøtte ledelsesteamet i dets daglige arbejde, med alt hvad det indebærer af planlægning, koordinering, rådgivning og kommunikation.

Ledelsesteamet består af rektor, prorektor, universitetsdirektør samt en uddannelses- og en forskningsdekan. Med en ny strategi, 2300 ansatte, 20.000 studerende, næsten 100 uddannelser og et hav af eksterne relationer, er der derfor konstant mange opgaver. Dine opgaver vil variere fra kampagnekoncepter, designopgaver, strategisk kommunikation og til at integrere designtænkning i vores afdeling specifikt, og generelt i organisationen.

Sekretariatet, der består af 25 medarbejdere plus en håndfuld studentermedhjælpere, blev oprettet i efteråret, og stillingen som kreativ strateg er ny. Du vil derfor få rig lejlighed til at præge både stillingens indhold og udvikling.

Om dine opgaver
Du skal indgå som en fast del af sekretariatets kommunikationsspecialister, derudover skal du også forvente at skulle løse opgaver med andre dele af sekretariatet, ligesom du også vil få berøring med universitets andre afdelinger. Som erfaren strategisk kommunikatør og konceptudvikler kommer du til at arbejde tæt med projekter, der er tæt forbundet med strategien. Det er derfor vigtigt, at du evner at forbinde kommunikation og design med strategi, ligesom det er essentielt at du evner selv at eksekvere med udgangspunkt i flere af Adobe’s programmer.

Du kan være med til at udvikle briefen i samspil med et stort antal forskellige interne og eksterne stakeholders. Og du kan tage en opgave fra brief, gennem idéudviklingen, præsentere den og i vidt omfang eksekvere den selv eller være ansvarlig for at eksterne samarbejdspartnere formår at eksekvere på vegne af CBS. Designtænkning har det seneste år fået en større plads i vores processer og i den måde vi idéudvikler på. Det forventes derfor, at du er konversabel indenfor dette felt og at du kan være med til at løfte afdelingens samlede viden og kompetence på området.

Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en bred erhvervserfaring – gerne i en kombination af universitetsverden og den kommercielle sektor og allerhelst med en kreativ profil. Vi drømmer også om, at du kan sætte flueben ved det meste på listen herunder:

  • Du har en solid senior-baggrund som kreativ og kommunikationsstrateg 

  • En kreativ uddannelse i bagagen

  • Har arbejdet med kampagner og design, gerne for det offentlige og det private

  • Er en erfaren bruger af Adobe's Creative Cloud

  • Har erfaring med at arbejde på tværs af kanaler

  • Kan facilitere workshops, beslutningsprocesser og holde oplæg

  • Er inspirerende, og bibringer ny viden til afdelingen indenfor dit felt

  • Glædes over det vi skaber sammen, er nysgerrig og videnbegærlig

  • Har stærke analytiske kompetencer, der koblet til rådgiverens ’kølige’ overblik gør dig til en, man gerne vil have med på holdet

  • Har mange år på bagen som garvet og udførende kommunikatør
     

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte Ina Rosen (ir.slk@cbs.dk) eller pr. telefonnummer 41852101

Samtaler forventes afholdt uge 32.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg jobbet her", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

Ansøgningsfrist: 23-07-2021

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. juli

Info

Virksomhed
CBS
Stillingsbetegnelse
Kreativ strateg til Sekretariat for Ledelse og Kommunikation
Kontakt
Ina Rosen
ir.slk@cbs.dk
Telefon: 4185 2101
Website
Indrykningsdato
23-06-2021
Ansøgningsfrist
23. juli
Adresse
CBS
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.