Pressechef

BUPL
BUPL
Pressechef til BUPL
Vil du udfordres og arbejde med brandvarme politiske velfærdsdagsordener helt tæt på BUPL’s politiske ledelse? Så er du måske vores nye pressechef.
BUPL søger en pressechef, der hviler godt i sin faglighed, har politisk tæft, et strategisk blik, en skarp og flydende pen, og som færdes hjemmevant og er vant til at bruge sociale medier offensivt som en naturlig del af presseindsatsen.
 
Du skal kunne tage initiativ, have øje for “krogen” og kunne vinkle det knivskarpe budskab, uanset om det er det kortfattede tweet, den hurtige pressemeddelelse eller debatindlægget, som positionerer BUPL og understøtter interessevaretagelsen af pædagogernes sag.
 
Du skal desuden have et godt journalistisk netværk, som du bruger aktivt til at sikre BUPL og pædagogernes dagsorden en naturlig plads i nyhedsflowet.
 
Som pressechef får du det daglige ansvar for presseteamet, der foruden dig, består af to journalister og en SoMe-journalist. Du vil selv have hands-on og indgå i pressevagterne.
 
Presseenheden er en del af kommunikationsenheden, der også omfatter fagbladet Børn & Unge og et kommunikationsteam. I alt består enheden af 15 dygtige medarbejdere, der refererer til kommunikationschefen. Tonen er uformel, og vi vægter det personlige initiativ som en del af en stærk holdindsats.
 
Pressechefen står i spidsen for presserådgivningen af BUPL’s politiske ledelse, og presseteamet samarbejder tæt med forbundsformanden om de løbende pressesager. Du vil desuden være en del af vores tværgående public affairs-gruppe, hvor vi forventer, du vil bidrage aktivt.
 
Vi tilbyder en stilling med ansvar og masser af udfordringer i en organisation med høje ambitioner for vores kommunikation.
Du vil i samarbejde med kommunikationschefen og de øvrige team i kommunikationsenheden være med til at føre vores nye kommunikationsstrategi ud i livet og udvikle vores SoMe-kanaler.
 
Baggrund og kvalifikationer
For at bestride stillingen med succes forventer vi, at du har erfaring fra tilsvarende stilling i en politisk styret organisation og har en journalistisk baggrund.
 
Du skal have et stærkt drive og være klar til at gå “den ekstra mil” for en god pressehistorie og for sagen.
 
For yderligere oplysninger
Kontakt kommunikationschef Anders Troels Damgaard: 50509463 eller forbundsdirektør Susanne Gerner Nielsen: 21214159.

Ansøgning - Forlænget ansøgningsfrist
Send din ansøgning til BUPL, HR så vi har den senest den 20. maj 2020 kl. 10.00 via e-mail bupl-job@bupl.dk.  Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 22.
 
Det er et genopslag, fordi det ikke lykkedes os at finde vores nye pressechef i første omgang. 
 
BUPL er forhandlingsberettiget organisation for 65.000 pædagoger og klubfolk, der arbejder I daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende. På forbundskontoret er ansat 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger.
 
 
 
BUPL er forhandlingsberettiget organisation for 65.000 pædagoger og klubfolk, der arbejder I daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende. På forbundskontoret er ansat 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. maj kl. 10.00

Frist: 20. maj kl. 10.00

Info

Virksomhed
BUPL
Stillingsbetegnelse
Pressechef
Kontakt
Anders Troels Damgaard
Telefon: 50509463
Website
Indrykningsdato
28-02-2020
Ansøgningsfrist
20. maj kl. 10.00
Adresse
BUPL
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.