Du har styr på sproget og grammatikken. Nu skal du bare lige score et godt og relevant studiejob, så du kan komme ud på den anden side med et diplom, en pose penge og en masse solid erfaring.
Og vi har brug for din hjælp.
Vores hjemmeside har efterhånden nogle år på bagen, og vi er i fuld gang med at lave en ny.
I de sidste måneder før vi lancerer den, skal vi bruge et ambitiøst studenterteam, som skal sikre, at indholdet på den nye hjemmeside står knivskarpt.
Derfor søger vi to studentermedhjælpere til en tidsbegrænset stilling fra 15. september 2022 til 28. februar 2023.
Vores mål for hjemmesidens indhold
1. Alle skal kunne være med
2. God service
Opgaven: Du skal omskrive gamle tekster til nyt moderne webindhold
-
Du skal lave god webformidling og kunne skrive fængede og letlæselige tekster
-
Vurdere brugerens situation og finde ud af, hvilken information, der er nødvendig
-
Sikre at vores brugere med funktionsnedsættelser kan bruge hjemmesiden
-
Opmærkning med metadata (så undersiden bliver vist og vedligeholdt rigtigt)
-
Hurtig og præcis overflytning af filer
Du skal selv kunne tilrettelægge dit arbejde, sætte dig ind i nye stofområder og vurdere, hvordan indholdet kan formidles kort, tydeligt og imødekommende.
Men du er ikke alene – vi er et hold!
Du får mulighed for at sparre med den anden student og vores faste kommunikationsmedarbejdere, så vi får det bedste resultat og du udvikler dig undervejs.
Stillingen er begrænset fra 15. september 2022 til 28. februar 2023
Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, og du kan aftale med os, hvordan du kan lægge din arbejdstid, så det passer ind i dit studie. Og så kan du arbejde hjemme op til to tredjedele af tiden.
Vi er det fjerdestørste boligselskab i landet
Boligselskabet Sjælland er Danmarks fjerdestørste boligselskab og servicerer over 12.500 små og store hjem på Sjælland. I over hundrede år har vi skabt almene boliger til en rimelig husleje i trygge rammer. Vi tør, gør og brænder for, at vores beboere føler sig trygge, når de er hjemme.
Boligselskabet Sjælland - trygge hjem for alle
Tag endelig fat i os, hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at ringe til os.
Kommunikationschef Morten Bo Berthelsen kan fortælle dig mere om jobbet på tlf.: 29 65 61 59.
Kan du se dig selv i rollen som vores nye tekstforfatter?
Ansøgningsfristen er d.29. august 2022.
Vi afholder løbende samtaler, så søg gerne jobbet nu.
Søg stilling
Du bedes sende din ansøgning og CV via "Søg jobbet her"