Strategisk kommunikationskonsulent

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Strategisk kommunikationskonsulent til Børne- og Ungdomsforvaltningen – Danmarks største forvaltning
Vil du være med til at sikre dialogen med hovedstadens børn og forældre og ikke mindst de mange dygtige medarbejdere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning? Vi er landets største forvaltning. Vi sørger for omsorg, dannelse og pasning af mere end 30.000 små københavnerbørn og 37.000 skolebørn – og vi har brug for en stærk strategisk kommunikatør til at hjælpe os igennem de mange forandringer, der følger med en storby i rivende udvikling.
Om stillingen
Som kommunikationskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen bliver du en del af Ledelsessekretariatet, der har det samlede ansvar for at betjene borgmester, politisk udvalg og direktion. Sekretariatet består af 30 dedikerede medarbejdere, der fungerer som bindeled mellem topledelsen, forvaltningen og de mange skoler og institutioner. Tonen i sekretariatet er uhøjtidelig, og vi har stærke faglige miljøer med daglig sparring på tværs.

Du bliver del af et team på fire faste medarbejdere, en studentermedhjælper og kommunikationschefen. Kommunikationsteamet løser mange forskellige opgaver, bl.a. rådgivning af direktion, chefer og ledere i forvaltningen, tilrettelæggelse af intern og ekstern forandringskommunikation, borgerrettet digital kommunikation, udvikling og drift af interne kommunikationskanaler, kampagner og krisekommunikation. Du vil indgå i et tæt samarbejde med forvaltningens presseteam, og du vil få berøringsflader i hele organisationen.

Du får en særlig rolle i at understøtte store forandringsprojekter og topledelsens kommunikation til organisationen. Det er derfor vigtigt, at du kan bidrage med forandringskommunikation og med en naturlig forståelse af interessenter på alle niveauer. Du skal selv kunne sætte retning og struktur på kommunikationsindsatsen, fordi du er tidligt med i processen, og du skal mestre både den lange, detaljerede kommunikationsplan og de få slides, der rammer det hele ind.
 
Om dig
  • Du har en videregående uddannelse med en stærk kommunikationsfaglig profil og års solid erfaring med strategisk kommunikation
  • Du kan drive dine egne langsigtede projekter, men skal også kunne løfte daglige opgaver i kommunikationsteamet
  • Du er ambitiøs og initiativrig omkring dit arbejde. Du arbejder struktureret og analytisk, men glemmer ikke at tænke nyt og udfordre vanerne
  • Du er strategisk tænkende og har beslutningskraft og autoritet til at sætte retningen
  • Du lægger vægt på et respektfuldt og konstruktivt samarbejde med ledere og kollegaer
  • Du har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation – og har forståelse for at arbejde med politiske dagsordener.
Kommunikationsteamet står over for store digitale projekter med ny hjemmeside og intranet, ligesom teamet har ansvar for den faste linjekommunikation, udvikler og driver en række kampagner og skal kunne træde til med krisekommunikation i alle situationer. Det vil med andre ord være en fordel, hvis din kommunikationserfaring kan hjælpe og inspirere på flere områder.
 
Om forvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids-, og specialtilbud. Med omkring 18.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning.

Vi arbejder for, at alle københavnske børn og unge får de bedst mulige kort på hånden. Vi skaber rammer og grundlag for, at børnene lærer så meget, som de kan, trives og kan indgå i fællesskab med andre. Kommunikation er et vigtigt led i arbejdet med at nå vores mål.

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk/buf
 
Din ansøgning
I ansøgningen vil vi gerne høre om dine relevante erfaringer og dine mest succesfulde projekter, men også dine visioner for strategisk kommunikation i landets største forvaltning, der kommunikerer til forældre, medarbejdere, meningsdannere, politikere –  og ikke mindst til børn.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. januar 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du får arbejdsplads dels i Hans Nansens Gård, Gyldenløvesgade, hvor forvaltningen holder til, og dels på Københavns Rådhus, hvor borgmester og direktion sidder.
 
Mere information
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til kommunikationschef Michael Kreutzfeldt på 4047 5507.
 
Søg via nedenstående link senest torsdag den 21. november 2019.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 48.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=161824&DepartmentId=19018&MediaId=4740&SkipAdvertisement=true
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. november

Frist: 21. november

Info

Virksomhed
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Stillingsbetegnelse
Strategisk kommunikationskonsulent
Kontakt
Michael Kreutzfeldt
Telefon: 4047 5507
Website
Indrykningsdato
01-11-2019
Ansøgningsfrist
21. november
Adresse
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Rådhuspladsen 1
1550 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.