Taleskriver

Børne- og undervisningsministeren
Børne- og undervisningsministeren
Retorisk og politisk skarp taleskriver for børne- og undervisningsministeren søges
Børne- og Undervisningsministeriet søger en retorisk og politisk skarp taleskriver for ministeren.
Om arbejdsopgaverne
Som taleskriver er du ansvarlig for alle ministerens taler, og din vigtigste opgave er at formidle ministerens budskaber retorisk skarpt og kreativt. Du vil få en stor kontaktflade i ministeriet, da taleskrivningen beror på et tæt samarbejde til husets afdelinger. 
 
Du vil komme til at skrive mange forskellige typer af taler som bl.a. taler til større begivenheder inden for børne- og undervisningsområdet og også taler af mere tværgående politisk karakter samt taler til årsmøder hos centrale parter, samrådstaler, åbningstaler, festtaler, 1. behandlingstaler mv. Du vil derfor skulle kunne mestre flere forskellige genrer inden for taleskrivning. 
 
Om dig
Du har en relevant uddannelse eller erfaring fx inden for retorik og har erfaring som taleskriver. Du har desuden ekstraordinær god forståelse for politik.
 
Vi forventer, at du: 
  • har en særdeles skarp og kreativ pen og kan formidle i et levende og korrekt sprog
  • elsker at nørde med ord, billeder og fortællinger
  • har politisk forståelse og kan omsætte den aktivt i det skriftlige sprog
  • hurtigt kan sætte dig ind i og formidle komplekse problemstillinger enkelt 
  • kan bevare overblikket og humøret i pressede situationer 
  • forstår vigtigheden af faglig kvalitetssikring og er samtidig ikke bange for at udfordre huset og ej heller at blive udfordret tilbage igen. 
 
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til børne- og undervisningsområdet, men det er ikke påkrævet.
 
Om Minister- og Ledelsessekretariatet
Du vil blive tilknyttet Minister- og Ledelsessekretariatet, der varetager stabsfunktionen for ministeren og departementschefen. Kontorets opgaver er at sikre en så smidig hverdag som mulig for både departementschefen og ministeren og at være med til at sikre en professionel politisk betjening, ugentlige regeringsordførermøder, politiske forhandlinger, ministermøder, koordinering af lovprogrammet og sparring med huset om sager. 
 
Du vil blive en del af et stærkt hold på ca. 15 personer i et kontor med et tæt sammenhold og en god portion humor. Du vil referere til kontorchefen for Minister- og ledelsessekretariatet.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Ansættelse kan evt. ske på åremål.Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer. 
 
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
 
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
 
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Cecilie Wulff Juul Jørgensen på telefon 41604951. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. 
 
Sådan søger du 
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 2. december 2019. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job
 
Der vil være en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere dine skriveevner. Du får flere oplysninger om casen i forbindelse med invitation til samtale.
 
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. december

Frist: 2. december

Info

Virksomhed
Børne- og undervisningsministeren
Stillingsbetegnelse
Taleskriver
Kontakt
Cecilie Wulff Juul Jørgensen
Telefon: 41604951
Website
Indrykningsdato
28-10-2019
Ansøgningsfrist
2. december
Adresse
Børne- og undervisningsministeren
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.