Kommunikationskonsulent

ATP
ATP
Kommunikationskonsulent med stærk forretningsforståelse til Udbetaling Danmark
Er du typen, der kan skabe resultater i samarbejde med forretningen? Vil du arbejde for gode kundeoplevelser i en koncern, der årligt er i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, boligstøtte eller skal have udbetalt feriepenge? Så er det dig, vi leder efter.

Kan du gøre det komplekse enkelt?
I ATP’s Udbetaling Danmark er vi i øjeblikket på jagt efter en kollega, der kan skabe resultater med enkel og klar kommunikation i en kompleks virkelighed.

Du bliver en del af Udbetaling Danmarks tværgående afdeling, hvor vi har en bred vifte af samarbejdspartnere og kunder.

Finder du vej udenom forhindringer?
Du har et solidt fagligt fundament med en kandidatuddannelse inden for kommunikation og nogle års relevant erfaring.

Du arbejder strategisk, sætter dig i modtagerens sted og ved, at musikken opstår, når det lykkes at forene den gode kundeoplevelse med processer, systemer, jura og en effektiv administration.

Det er vigtigt, at du har en stærk digital forståelse. Vi har ansvaret for en række tværgående digitale platforme og er ofte involveret i udvikling og implementering af fællesoffentlige løsninger.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • er nysgerrig på forretningen, arbejdet i Udbetaling Danmark og vores kunder
  • er stærk i samarbejdet med mange forskellige fagligheder
  • er selvstændig og kan rådgive om hvilken indsats, der giver de bedste resultater
  • tager ansvar for, at opgaverne kommer i mål
  • bidrager med god energi og godt humør.

Opgaverne skifter løbende, men konkret bliver det dig, der:

  • udvikler løsninger og indhold, der rammer målgruppernes behov
  • oversætter det komplekse til et sprog, som alle kan forstå
  • planlægger og gennemfører kommunikationsaktiviteter
  • redigerer i forskellige CMS-systemer
  • sikrer effektiv kommunikation med afsæt i data og analyser. 

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Vi er en sektion bestående af 12 (skønne) kolleger, der er delt op i to teams: Tværgående systemer og Tværgående kommunikation, hver med en faglig teamlead, der har det overordnede opgaveoverblik.

I det tværgående kommunikationsteam er vi fire kolleger, der arbejder tæt sammen og elsker at sparre med hinanden for at finde de bedste løsninger.

Vi tilbyder en spændende stilling i en koncern, hvor vi administrerer to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark.

Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder, og det er alt fra IT-arkitekter, til kunderådgivere, jurister, økonomer og dataspecialister. Vi stiller høje krav til din faglighed, og derfor vil du blive mødt af en forventning om at tage ansvar, udfordre og udvikle dig selv og de faglige fællesskaber, du bliver en del af. 

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest fredag d. 29. november. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Pia Malthe Nielsen på tlf. 4025 7301 eller chefkonsulent Mette Dyrby Kloch på 3195 5909. Vi behandler ansøgninger løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. november

Frist: 29. november

Info

Virksomhed
ATP
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Pia Malthe Nielsen
Telefon: 4025 7301
Website
Indrykningsdato
16-11-2020
Ansøgningsfrist
29. november
Adresse
ATP
Hillerød

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.