Presseansvarlig

Absalon
Absalon
Presseansvarlig til Absalon
Absalons klare ambition er at være en stærk medudvikler af vores region og at skabe attraktive professionsuddannelser med vores studerende i centrum. Vi vil gerne styrke vores pressearbejde som redskab til at åbne vores uddannelser, viden og faglighed ud mod omverdenen. Til det søger vi nu en presseansvarlig, der kan arbejde såvel strategisk som operationelt med at omsætte Absalons aktiviteter, viden og resultater.

Som presseansvarlig skal du rådgive og sparre med Absalons direktion i relation til vores eksponering i medierne, ligesom du skal understøtte øvrige ledere og fageksperter i at komme ud over rampen. Dette skal du koble med relevante begivenheder hos Absalon i løbet af året som fx ansøgning og optag på vores uddannelser, studiestart, politiske dagsordener mv. Du skal endvidere indgå i løbende samarbejde om Danske Professionshøjskolers fælles kommunikationsindsatser.

Vi arbejder med nyheder og indhold til flere platforme, vi producerer podcast og medietræner vores faglige eksperter. Alt dette skal du understøtte og udvikle.

 

Din profil
Vi lægger særligt vægt på, at vores kommende presseansvarlig kan se sig selv i følgende profil:

Du tænker strategisk og har en god forståelse for organisationens rammer og vilkår. Det betyder, at du er hurtig til at danne overblik og kan prioritere mellem skiftende dagsordener, som har betydning for Absalon.

Du er udadvendt, vedholdende, og du indbyder til konstruktiv dialog med medier. Du er initiativrig og opsøgende, og du kan nemt indgå i samarbejde med vores ansatte, studerende og medierne. Du har både gennemslagskraft og fingerspidsfornemmelse.

Med en stærk indsigt i de forskellige mediers muligheder formår du at omsætte konkrete historier fra Absalon. Du tager selvstændigt initiativ til at komme med forslag til udspil til de relevante regionale og nationale medier, hvor du allerede selv har et godt netværk. Du kender mediernes logik og arbejdsgange, og synes det er fedt at arbejde i krydsfeltet mellem uddannelse og medier.

Du har en flydende pen. Du kan skrive fængende til forskellige målgrupper. Du kan vinkle nyhedshistorier på de sociale medier, så de vækker opmærksomhed og bliver delt blandt de rigtige målgrupper. Du kan formidle et forskningsindhold, der indfanger essensen, uden at detaljerne går tabt.

 

Du evner at arbejde såvel selvstændigt som en del af et team. 
Du kan tage ansvar og veksle mellem at tage føringen, tænke strategisk, men også være udførende i forskellige eksterne kommunikationsaktiviteter. Samtidig ser du også styrken i at dele og inddrage kolleger i og uden for Team Ekstern Kommunikation.

Derudover forventer vi os, at du:

  • kan dokumentere flere års erfaring fra tilsvarende funktion i en offentlig og politisk styret kontekst
  • har erfaring med at anvende Twitter, LinkedIn mv. som en del af dit arbejde
  • har nemt ved at samarbejde på mange niveauer i en organisation

 

Dine kollegaer
Du vil blive en del af HR & Kommunikation med i alt 30 medarbejdere. Til dagligt vil du indgå i Team Ekstern kommunikation bestående af en teamleder, fire konsulenter og en studentermedhjælper. Vi dækker en række  opgaver indenfor områderne; hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve, billeder, tryksager, skabeloner, webshop, kommunikationsplaner, brobygning og meget andet.

Vores afdeling er placeret i Sorø. I 2021 forventer vi at flytte til vores nybyggede campus i Slagelse tæt på stationen. Ansættelsen sker med flere arbejdssteder, og du skal regne med at der vil være kørsel mellem vores otte uddannelsesbyer.

 

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn. Det kan ske ansættelse som special- eller chefkonsulent for en ansøger med rette kompetencer.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. marts 2020.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for HR og Kommunikation, Ole Worregård, tlf. 72 48 11 73 eller teamleder Anine Asklund, tlf. 72 48 25 22.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg jobbet her” senest den 19. januar 2020.
  • Vi forventer at afholde samtaler den 24. januar og den 28. januar. Der vil indgå en case i forløbet.

 

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.


Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. 
Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. januar

Frist: 19. januar

Info

Virksomhed
Absalon
Stillingsbetegnelse
Presseansvarlig
Kontakt
Ole Worregård
Telefon: 72 48 11 73
Website
Indrykningsdato
23-12-2019
Ansøgningsfrist
19. januar
Adresse
Absalon

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.