Ansvarshavende redaktør til Universitetsavisen Omnibus

Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Ansvarshavende (skrivende) redaktør til Universitetsavisen Omnibus
Universitetsavisen Omnibus er den officielle avis for studerende og medarbejdere ved Aarhus Universitet. Avisen udgives af Aarhus Universitet (AU). Den er redaktionel uafhængig og redigeres efter journalistiske nyhedskriterier.
Omnibus er en onlineavis og udkommer løbende med nyheder på omnibus.au.dk og samler desuden de vigtigste nyheder i et nyhedsbrev. Redaktionen består ud over den ansvarshavende redaktør af en journalist og en studenterreporter.

Omnibus skal levere perspektiverende og debatskabende indhold til målgruppen, som består af alle universitetets 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere på alle universitetets lokaliteter, der ud over Aarhus tæller Herning, Emdrup, Foulum, Silkeborg, Kalø, Roskilde og Flakkebjerg. Avisen skal tage centrale emner op til dybdegående og kritisk behandling, men er også kendetegnet som lokalavisen på Aarhus Universitet.

Redaktøren skal have journalistisk tæft, et stærkt redaktionelt kompas og gode lederevner. Derudover skal redaktøren kunne navigere i og trives i den komplekse og kritiske organisation, som et universitet er.

Redaktøren skal bidrage til den journalistiske produktion sideløbende med de administrative opgaver, der er forbundet med stillingen.

Omnibus har netop gennemgået en evaluering og på den baggrund skal redaktøren i dialog med avisens redaktionskomité, som kan sidestilles med en bestyrelse, blandt andet øge Omnibus’ synlighed og udbrede kendskabet til mediet. Blandt aktuelle opgaver er også at udvikle avisens nyhedsbrev.


Redaktørens arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse af redaktionen, redaktionel prioritering og redigering af Omnibus samt prioritering af de journalistiske ressourcer

  • At producere redaktionelt indhold til Omnibus

  • Personaleansvar for redaktionens to medarbejdere (journalist og studenterreporter)

  • At varetage avisens budget og udmønte budgettet i samarbejde med redaktionskomitéen

  • At inspirere og give feedback og coaching til redaktionens medarbejdere

  • At udmønte og udvikle Omnibus’ strategi i samarbejde med redaktionskomitéen

  • At markedsføre Omnibus blandt andet via sociale medier. Avisen har i øjeblikket profiler på Facebook og Twitter


Vi forventer

  • At du er uddannet journalist eller har en lignende, relevant uddannelse

  • At du har redaktionel ledererfaring

  • At du har kendskab til sociale medier og nyhedsbreve

  • At du er en erfaren journalist med en god pen

  • At du har kendskab til universitetsverdenen og uddannelses- og forskningsområdet

  • At du har lyst til at bidrage til den fælles AU-offentlighed

  • At du har gode samarbejdsevner – men ikke bøjer af i modvind


Vi tilbyder

  • Et alsidigt redaktørjob med stor selvbestemmelse.

  • Mulighed for at forholde sig journalistisk til en organisation med stor samfundsmæssig relevans og videreudvikle et medie med stort potentiale.

  • En lille redaktion bestående af gode kolleger, hvor der ikke er langt fra idé til handling.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst for Journalister i statens tjeneste.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Arbejdsstedet er Carl Holst Knudsens vej i Aarhus.


Mere info om stillingen 
Omnibus hører organisatorisk under området AU IT, og redaktøren refererer til vicedirektør for AU IT, Peter Bruun Nielsen. Redaktøren modtager desuden løbende efterkritik og rådgivning om udgivelsesstrategi, struktur og layout fra Omnibus’ redaktionskomité, der består af to videnskabelige medarbejdere, to teknisk-administrative medarbejdere, to studerende og en repræsentant fra ledelsen. Formand for redaktionskomitéen er professor Rune Stubager.


Læs mere om Omnibus’ opdrag og redaktionskomitéen i mediets kommissorium.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til: vicedirektør Peter Bruun Nielsen telefonisk på 40450789 eller via e-mail: peter.bruun@au.dk.


Ansættelsesproces
Vi holder 1. samtale i uge 38 og 2. samtale i uge 39.  

Du vil blive bedt om at lave en personlighedstest mellem første og anden samtale.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. 
 

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. september

Frist: 19. september

Info

Virksomhed
Aarhus Universitet
Stillingsbetegnelse
Ansvarshavende redaktør til Universitetsavisen Omnibus
Kontakt
Peter Bruun Nielsen
peter.bruun@au.dk
Telefon: 4045 0789
Website
Indrykningsdato
18-08-2021
Ansøgningsfrist
19. september
Adresse
Aarhus Universitet
Aarhus

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Få styr på jeres krisekommunikation – før, under og efter

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.