Kommunikationsrådgiver

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Kommunikationsrådgiver til Aalborg Universitet
Aalborg Universitet (AAU) søger en kommunikationsrådgiver med start 1. december 2020 eller snarest derefter. Din primære opgave bliver i tæt samarbejde med AAU’s rektorsekretariat at rådgive vores rektor og prorektor om kommunikation på sociale medier og at understøtte udførelsen af denne. Stillingen er tidsbegrænset til tre år.

STILLINGSBESKRIVELSE


Hvem søger vi?

  • Du har en kommunikationsorienteret kandidatuddannelse

  • Du er knivskarp til kommunikation på sociale medier

  • Du har erfaring fra en politisk styret organisation

  • Du har erfaring med at samarbejde med en topledelse om deres kommunikation på sociale medier, ikke mindst Twitter

  • Du har kendskab til Public Affairs-arbejde, og til hvordan dette bedst integreres med sociale medier

  • Du har erfaring med journalistisk formidling

  • Du er god til at planlægge kommunikationsindsatser

  • Du tænker strategisk og har derfor også fokus på at skabe sammenhæng ml. en organisations strategi og kommunikation i praksis.
     

Da du skal arbejde på tværs af forskellige enheder og fagligheder, vægter vi stærke samarbejdsevner højt. Du er god til at relatere til andre samtidig med, at du holder fast på de faglige mål. Du ved, at de bedste resultater opnås gennem solidt samarbejde.

 

Opgaver:

  • Rådgivning af AAU’s rektor og prorektor om kommunikation på sociale medier

  • Indholdsproduktion

  • Planlægning af indsatser på rektoratets digitale kanaler

  • Udfærdigelse af nyhedsstof vedr. events og tiltag, som rektoratet deltager i

  • Understøtte AAU Kommunikations presseteam i kommunikation på sociale medier

  • Skrive pressemeddelelser.
     

Under løsningen af dine opgaver forventes det, at du koordinerer løbende med de relevante parter på universitetet, fx AAU Kommunikations presseteam, Rektorsekretariatets strategiske chefrådgiver, kommunikationsrådgivere på fakulteterne, m.fl.

Dit arbejde vil foregå inden for rammerne af AAU’s strategi Viden for verden.

Afdelingen
AAU Kommunikation arbejder med forskningsformidling, udvikling og kvalitetssikring af aau.dk, redaktion af vores interne nyhedsmedie AAU Update, koordination af større brobygningsevents, rekrutteringskampagner på sociale medier og udfærdigelse af publikationer. Derudover står afdelingen for udvikling af visuel identitet, grafiske opgaver og kommunikativ udrulning af AAU’s strategi Viden for verden. AAU Kommunikation medvirker til at sætte rammer og retning for AAU’s kommunikation og rådgiver både ledelse, forskere og kommunikationskolleger herom. Afdelingen samarbejder tæt med AAU’s rektorsekretariat.

Om AAU
AAU er et fremadskuende universitet, der vil gøre en konkret forskel for verden omkring sig, som beskrevet i strategien Viden for verden. Universitetets særkender er problemorientering, samarbejde, engagement og forandring. Universitetet har campusser i Aalborg, Esbjerg og København og samarbejder proaktivt med erhvervslivet – ikke mindst gennem de projekter, studerende laver sammen med virksomheder. Alle AAU’s uddannelser bygger på universitetets problem- og projektbaserede læringsmodel. Omsætning af viden til innovation prioriteres desuden meget højt.

Ansættelse

Stillingen er tidsbegrænset til tre år, er på 37 timer ugentligt og tjenestestedet er AAU’s hovedcampus i Aalborg.

Stillingen refererer til kommunikationschef Bo T. Andersen.

Samtale

Samtaler afholdes i uge 43. Udvælges du til samtale, skal du forud for samtalen udføre en test. Ansættelsesudvalget kan vurdere, at der er brug for en anden samtalerunde. I givet fald udføres denne hurtigst muligt efter første samtalerunde. 
 

Spørgsmål
Kontakt kommunikationschef Bo T. Andersen på tlf. 2071 2110 / bta@adm.aau.dk eller strategisk chefrådgiver Bo Jeppesen på 6140 4061 / boje@adm.aau.dk.

 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse og aflønning ift. overenskomst for akademikere i Staten eller overenskomst for journalister i statens tjeneste. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation senest d. 12 oktober 2020 kl. 23.59. Åbn linket "søg jobbet her" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 12. oktober

Frist: 12. oktober

Info

Virksomhed
Aalborg Universitet
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Bo T. Andersen
bta@adm.aau.dk
Telefon: 2071 2110
Website
Indrykningsdato
04-09-2020
Ansøgningsfrist
12. oktober
Adresse
Aalborg Universitet
hovedcampus
Aalborg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.