Kommunikationskyndig

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Kommunikationskyndig rådgiver til Skimmel.dk
BUILD søger en AC-fuldmægtig med erfaring i kommunikation og rådgivning af borgere og gerne med indsigt i indeklima, herunder problematikker vedrørende skimmelsvampevækst. Stillingens primære formål er at rådgive og oplyse beboere og driftspersonale om, hvordan man forebygger og fjerner skimmelsvampe. Desuden indeholder stillingen administrative opgaver i forbindelse med koordinering og afrapporteringen af forskningsprojekter. Platformen er www.skimmel.dk, som henvender sig til beboere og driftspersonale i landets almene boliger samt i det private udlejningsbyggeri. Stillingen ønskes besat pr. 15. november 2020 eller snarest muligt derefter.

STILLINGSBESKRIVELSE

Du bliver tilknyttet sektion for bygningers energieffektivitet, indeklima og bæredygtighed i forskningsgruppen for indeklimaets sundhedspåvirkninger.

Dine vigtigste opgaver vil bestå i at rådgive beboere og driftspersonale omkring skimmel og opdatere Skimmel.dk med relevant information relateret til skimmelsvampevækst.

To gange om ugen skal du bemande vores hotline, hvor beboere kan ringe eller skrive ind med spørgsmål om skimmel eller mistanke derom i deres bolig. Stillingen kræver derfor en indgående viden om skimmelproblematikker eller et ønske og lyst til at sætte sig ind i området.

Derudover vil du indgå med din viden, administrative kompetencer og kommunikationserfaring i forskellige forskningsprojekter som projektkoordinator.

Dine kolleger vil være nogle af de dygtigste inden for indeklima og skimmel.
 

Forskningsgruppens indsatser

Gruppens forskning er baseret på en helhedsforståelse af de mange processer og faktorer, der influerer på indeklimaet og påvirker bygningsbrugernes sundhed.

Gruppen arbejder med følgende forskningsindsatser:

  • Metoder til reduktion af skimmelsvampevækst, husstøvmider og andre fugtrelaterede problemer i boliger.

  • Identifikation og afhjælpning af bygninger forurenet med PCB.

  • Metoder til forudsigelse af koncentrationen af forurening fra byggematerialer i relation til luftskifte, temperatur og fugtighed.

  • Undersøgelser af børnenes indeklima, herunder kemikalieeksponering og smittespredning, i relation til ventilation og fugt.

  • Udvikling af screeningsmetode til vurdering af eksponering for skimmelsvampevækst og tungtflygtige kemikalier i boliger. Metoden baseres på analyse af indholdet i fyldte støvsugerposer.

  • Bedre forståelse af eksponeringen for egenskabsmodificerende kemikalier som flammehæmmere, blødgørere, pesticider og smudsafvisende stoffer i indeklimaet.

  • Anvendelse af informationsteknologi og bygningsdesign til at hjælpe driftspersonale og brugere til en adfærd, der sikrer god indeklimakvalitet.
     

Dine opgaver på BUILD løses i tæt samspil med forskerne både i sektionen og på resten af instituttet.
 

Dine kvalifikationer
Den rette kandidat til stillingen skal have erfaring med projektkoordinering, rapportering, rådgivning og kommunikation med beboere og driftspersonale, og viden omkring skimmelsvampevækst eller lyst til at sætte sig ind i vidensområdet omkring skimmelsvampevækst.

Det er vigtigt, at du kan lide at rådgive beboere, da en del af jobbet, består i at bemande vores skimmel hotline, hvor beboere, driftspersonale, bygherrer og andre med interesse i skimmelsvampe i bygninger kan stille spørgsmål.

Kvalifikationer:

  • Stærke kommunikative evner både i skrift og tale

  • Viden om skimmelsvampevækst og indeklima

  • Teamplayer

  • Relevant videregående uddannelse
     

Din uddannelse kan ligge inden for flere områder, men det vigtigste er din lyst til at rådgive beboere og driftspersonale vedrørende skimmelsvampeproblematikker og kommunikere vores viden på området via Skimmel.dk.

Du kan fx have en videregående uddannelse inden for byggeri, samfundsvidenskab, kommunikation, pædagogik med mere.

Arbejdssted

Du bliver ansat på BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitets campus i København.

Aalborg Universitet har 600 medarbejdere og 4.000 studerende på universitetets campus i København, der ligger i moderne lokaler i Sydhavnen.

BUILD skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Læs mere om vores mission, vision og værdigrundlag på www.build.aau.dk.

BUILD er en familievenlig arbejdsplads og lægger vægt trivsel.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte professor Lars Gunnarsen på lbg@build.aau.dk eller tlf. 99 40 23 95 for at få yderligere oplysninger om stillingen.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

 

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten. Der ydes rådighedstillæg til stillingen. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. oktober

Frist: 29. oktober

Info

Virksomhed
Aalborg Universitet
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskyndig
Kontakt
Lars Gunnarsen
lbg@build.aau.dk
Telefon: 9940 2395
Website
Indrykningsdato
15-10-2020
Ansøgningsfrist
29. oktober
Adresse
Aalborg Universitet
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.