Kommunikationsmedarbejder

A.P. Møller Fondene
A.P. Møller Fondene
Kommunikationsmedarbejder A.P. Møller Fondene
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal opretter en ny, attraktiv stilling i en stabsfunktion for at understøtte og videreudvikle A.P. Møller Fondenes kommunikation. En kommunikation der understøtter og bygger på de værdier som præger Fondens arbejde og kultur, samt sker i en direkte forlængelse af stifters vilje.

A.P. Møller Fondene favner mange forskellige typer projekter - fra de store projekter, som for eksempel den nye Operapark i Københavns Havn og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, til mange mindre projekter båret af samfundets ildsjæle.

Fondene støtter projekter i hele Danmark, Norden, Sydslesvig samt Grønland og Færøerne.

Vi er 19 medarbejdere som arbejder i teams eller individuelt med Fondenes forskellige fokusområder. Vores nye kommunikationsmedarbejder skal arbejde på tværs af organisationen i tæt samarbejde med direktøren, sekretariatschefen, de enkelte fondsrådgivere, kommunikationsteamet i A.P. Møller Holdning og eksterne projektejere. Opgaven har i vid udstrækning været varetaget ved hjælp fra eksterne ressourcer men ønskes nu knyttet tættere til hverdagen og kollegerne i Fonden.

Som vores nye kommunikationsmedarbejder får du en nøglerolle i at planlægge og understøtte fondenes kommunikation på en ret bred vifte af kanaler. Opgaverne vil blandt andet være:

  • Skrive og redigere tekster, projektbeskrivelser, nyhedsbreve og årsskrift.

  • Udvikling og daglig drift af apmollerfonde.dk, herunder underdomæner.

  • Udvikle og drive fondenes LinkedIn profil, herunder relevante grupper.

  • Understøtte og koordinere presseorientering på tværs af Fonden og i relation til eksterne.

  • Udarbejde og implementere kommunikationsplaner.

  • Udarbejde præsentationer.

 

Du forstår fondenes kultur og værdier og evner at understøtte formidlingen indenfor denne ramme og:

  • Har mindst et par års erfaring efter en videregående uddannelse; det kunne eksempelvis være cand. comm., journalist eller cand. scient. pol.  

  • Skriver godt og hurtigt til både web og presse.

  • Har erfaringer med udvikling og drift af professionelle LinkedIn profiler.

  • Er fortrolig med både CMS og webarkitektur.

  • Har erfaringer med praktisk pressearbejde.

  • Er robust, arbejdsom, fleksibel og loyal.

  • Arbejder lige vel selvstændigt og som del af et team.

  • Inviterer til dialog og tillidsfulde relationer.

  • Får energi af fra tid til anden at skulle give en hånd med, hvor der er særligt travlt i huset.

 

Tidshorisont
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist
Onsdag den 3. marts 2021

 

Ansøgning
Modtages kun digitalt – se nedenstående link "Søg jobbet her".

Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

 

Yderligere oplysninger
Sekretariatschef Thomas Wohlert, 2974 0801 / thomas.wohlert@apmollerfonde.dk eller Head of HR A.P. Møller Holding A/S, Maria Pejter, 61 55 56 22 / maria.pejter@apmoller.com

Læs mere om A.P. Møller Fondene på: https://www.apmollerfonde.dk

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. marts

Info

Virksomhed
A.P. Møller Fondene
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Thomas Wohlert
thomas.wohlert@apmollerfonde.dk
Telefon: 2974 0801
Website
Indrykningsdato
17-02-2021
Ansøgningsfrist
3. marts
Adresse
A.P. Møller Fondene
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.