Content- og kommunikationsmedarbejder

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kommunikationstalent til digital content-produktion i kommerciel kursusafdeling
Kommunikationstalent til digital content-produktion i kommerciel kursusafdeling
Har du styr på kunderejsen, kan du skrive kreativt og fejlfrit, og er du klar på at nørde tekstforfatning, SEO, CMS-system og SoMe-opslag? Har du erfaring med at lave nyhedsbreve, der rammer målgruppen og skaber konverteringer? Er du klar på at være praktisk tovholder på gå-hjem-møder og events? Så kom og bliv en del af Kurser & videreuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
 
Hos os får du mulighed for at dyrke tekstforfatning og lave en masse fedt content. Det vigtigste er, at du er god til at skrive og kan skrive til målgrupper – og hvis vi så en dag finder ud af, at du også skal lave video, grafik eller noget tredje, så har vi et kursus, hvor vi kan lære dig det.
 
Vi arbejder med udvikling af kursustilbud og efteruddannelse indenfor journalistik, kommunikation. visuel kommunikation, kreativitet og design. Både for dem, der er uddannet indenfor vores fag, og for alle andre, der vil lære vores værktøjer.
 
Opgaven er ganske enkel: Vi vil gøre folk bedre til deres arbejde.
 
Om jobbet
Som content- og kommunikationsmedarbejder skriver og omskriver du i samarbejde med vores udviklingskonsulenter kursustekster, der er forståelige, appellerer til køb og får de bedste placeringer på Google. Du har styr på meta-tekstfelter og vores CMS-system og sørger for at publicere alt vores indhold, så det ser lækkert ud på web. Du rapporterer og sikrer løbende udbedring af fejl i interne systemer bag webfladen.
 
Du sætter vores tone-of-voice, når du leverer indhold til vores kanaler som det ugentlige nyhedsbrev og sociale medier. Du opsætter nyhedsbrevet, og du har overblik over vores forskellige SoMe-kanaler. Du producerer og publicerer indhold, der konverterer, og du sørger for, at der er synergi imellem content på de forskellige platforme og kanaler. Du besvarer kundehenvendelser på kanalerne, og du følger op på performance og dataafrapportering. Arbejdet sker i tæt samarbejde med vores Senior Marketing Konsulent, som du supporterer.
 
Du er desuden praktisk tovholder og koordinator på de efteruddannelsesaktiviteter, der ikke er sædvanlige kurser i huset. Du laver således alt fra invitationer til praktisk afvikling af fx gå-hjem-møder, konferencer, netværksmøder og andre events.
 
Arbejdsopgaverne spænder vidt, og vi hjælper hinanden, så du skal være klar på at gribe en bred palette af opgaver i spidsbelastningsperioder. Det er vigtigt, at du har mod på og ikke lader dig slå ud af, at der – som i ethvert andet job – er rutinemæssige opgaver fx i arbejdet med CMS-system, nyhedsbrevsopsætning og arrangementer.
 
Din indsats skal være med til at styrke Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles position som en attraktiv udbyder af og partner på kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling.
 
Om dig
Vi leder efter dig, der er både engageret, idérig og kreativ og samtidig struktureret og resultatorienteret. Du er præcis og skarp ned i detaljerne og mestrer samtidig overblikket over helheden. Du arbejder selvstændigt, men værdsætter de gode samarbejdsrelationer.
Du har stærke og kreative skriftlige kompetencer, der gør, at du kan skrive fejlfri, lette og levende salgstekster. Du har erfaring med tekstforfatning eller content-produktion til flere platforme; herunder web, nyhedsbreve, SoMe eller email-marketing. Du har evnen til at udvikle indhold, der inspirerer, engagerer og aktiverer vores målgruppe.
 
Det er ikke afgørende, om du har erfaring med kursusvirksomhed, men du skal hurtigt kunne sætte dig ind i et nyt marked, nye produkter og nye målgrupper. Og det er helt i orden, hvis du er relativt nyuddannet.
 
Det er desuden en fordel, hvis du har
  • Kommerciel tæft; trives i en afdeling drevet af øget indtjening, har en god forståelse af kunderejser og kan spotte nye veje til konverteringer.
  • Et skarpt overblik og stærke koordineringsevner samt erfaring med og lysten til at planlægge og afvikle arrangementer og events.
  • En relevant uddannelse inden for medier, kommunikation, tekstforfatning eller markedsføring.
Om afdelingen
DMJX Kurser & videreuddannelse tager hvert år imod op til 2.000 kursister på kortere eller længevarende kurser og efter-/videreuddannelsesforløb – og vi samarbejder med branchefolk og institutioner fra ind- og udland.
 
Afdelingen består i dag af 9 medarbejdere med forskellige opgaver inden for udvikling, administration, undervisning, kommunikation og markedsføring samt en chef, som alle medarbejdere refererer til.
 
Vi tilbyder
En spændende, udfordrende og krævende fuldtidsstilling i en organisation i stærk udvikling. Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor der er højt til loftet og plads til gode ideer, og hvor vi stiller krav til hinanden. Tonen er uformel, og der er plads til både faglig og personlig udvikling. Inden for rammerne af dine opgaver er der stor frihed og fleksibilitet til, hvordan du løser dem.
 
Tiltrædelse snarest muligt og senest pr. 1. februar 2020. Du ansættes i Kurser & videreuddannelse, med reference til chefen for afdelingen. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
 
Arbejdsstedet kan blive enten Aarhus eller København – det afhænger af din bopæl. Afdelingen er delt på tværs af Campus Øst i Emdrup og Campus Vest i Aarhus. Uanset dit primære tjenestested skal du være indstillet på en del rejseaktivitet på tværs af campusserne – i omegnen af 4 rejsedage om måneden.
 
Information
Ud over ansøgning og CV beder vi dig sende os to eksempler på kommercielt content, som du selv har produceret. Det kan være stort eller småt.
 
Ansøgningsfrist søndag d. 8. december 2019.
 
Søg jobbet via hjemmesiden.
 
Du er velkommen til at kontakte os:
 
Chef for Kurser & Videreuddannelse, Sussi Ulrikka Seltoft Bergh, 29454807, susb@dmjx.dk
Senior Marketing Konsulent, Cathrine Ellebjerg, 26145469, ce@dmjx.dk
 
Udviklingskonsulent, Christopher Bering Baden, 42404424, cbb@dmjx.dk
 
Samtaler gennemføres d. 11. december 2019 i København og d. 12. december 2019 i Aarhus.
 
Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
 

Om DMJX
 
Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. reklame, design, journalistik, foto, kommunikation og medieledelse - og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.
 
DMJX samarbejder med ledende uddannelsesinstitutioner over hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscenterfunktioner og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.
 
DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2000 indskrevne fuldtidsstuderende, mere end 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, 180 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.
 
Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på: www.dmjx.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. december

Frist: 8. december

Info

Virksomhed
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Stillingsbetegnelse
Content- og kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Sussi Ulrikka Seltoft Bergh
susb@dmjx.dk
Telefon: 29454807
Website
Indrykningsdato
20-11-2019
Ansøgningsfrist
8. december
Adresse
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Olof Palmes Allé 11 eller Emdrupvej 72
Aarhus eller København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.