Konsulent

3F
3F
3F søger idérig kollega til events og digitalt indhold
Brænder du for at omsætte kreative idéer og indhold til konkrete events, der bliver husket? Kan du sætte en dagsorden? Har du politisk tæft og trives du med at spille en aktiv rolle i udvikling, planlægning og afvikling af medlemsengagerende events og aktiviteter? Events og aktiviteter som lige så vel kan foregå digitalt som fysisk? Så er du måske vores nye kollega i 3F’s Kommunikationsafdeling.

Vi søger en kollega som kan idéudvikle og være tovholder på alt fra politiske konferencer til DM i Skills, Folkemødet på Bornholm, aktivering af Superligasponsoratet og andre loyalitetsskabende aktiviteter for 3F’s medlemmer. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegaer i Kommunikationsafdelingen, interessenter i organisationen og vores 64 lokale afdelinger.

Du bliver en del af 3F’s Kommunikationsafdeling, hvor du sammen med dedikerede kollegaer er med til at præge samfundsdebatten og være talerør for mere end en kvart million medlemmer.

 

Arbejdsopgaverne:
Du får en aktiv koordinerende rolle i alt fra idéudvikling til planlægning, afvikling og evaluering af events og aktiviteter. Opgaverne er mange og vekslende, hvilket kræver, at du er omstillingsparat og har en struktureret tilgang til dit arbejde. Derudover vil dine primære arbejdsopgaver være, at:

  • idéudvikle program og indhold til events

  • koordinere og selv eksekvere opgaver ifm. planlægning af events

  • deltage i afvikling af events og stå for slutevaluering

  • konceptudvikle og styre loyalitetsskabende aktiviteter, herunder aktiveringsspor ifm. 3F Superliga, digitalt indhold som konkurrencer og hjælp til lokale aktiviteter 

  • være fagligt ansvarlig for vores eventkoordinatorelev.

Du koordinerer opgaverne og elsker selv at smøge ærmerne op og tage fra på store som små opgaver såsom at line interviews op, fylde vandflasker i køleskabet, lave kontrakter og udarbejde stand-materiale eller indhente priser på merchandise.

 

Om dig:
Vi forventer, at du er god til at skabe relationer på tværs af organisationen, samt er kreativ, innovativ og skarp til at udvikle nye koncepter og ideer. Derudover at du:

  • minimum har tre års erfaring inden for eventmarketing – gerne med erfaring fra en politisk organisation eller NGO

  • kan designe og organisere events og aktiviteter i forskellige skala

  • er en kyndig projektleder, der både kan bevare overblikket og have øje for detaljerne

  • er struktureret, omstillingsparat og handlekraftig.

 

Hos os får du:
3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station. 

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Pernille Thomsen på mail pernille.thomsen@3f.dk eller telefon 88 92 08 19 / 60 25 34 67.

 

Ansøgning:
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg jobbet her” hurtigst muligt – dog senest den 30. maj 2022 kl. 12.00.

Der anvendes personprofiltest i ansættelsesprocessen.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

 

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier. 
Vi har medlemmet i fokus i alt, hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. maj

Info

Virksomhed
3F
Stillingsbetegnelse
Konsulent
Kontakt
Pernille Thomsen
ernille.thomsen@3f.dk
Telefon: 8892 0819 / 6025 3467
Website
Indrykningsdato
04-05-2022
Ansøgningsfrist
30. maj
Adresse
3F

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.