Social media manager

NEXT
 NEXT
Social media manager
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. For det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, efteruddannelse og 10. klasse.
Skarp kommunikation og markedsføring kan gøre hele forskellen, når de unge skal finde lige præcis den uddannelse, de har talent for og drømmer om. Dét arbejder vi hver dag på at levere i NEXT Kommunikation:  enkel og informativ webkommunikation, involverende kampagner, sammenhængende intern kommunikation og dagsordensættende pressearbejde. Og så vil vi være synligt til stede på de sociale medier med indhold, der både oplyser og engagerer.
 
Her kommer du ind i billedet. Vi har allerede godt fat i Facebook og Instagram, og det arbejde skal du fastholde, men du skal også tage os til next step på nye platforme og med fortællinger, der skaber opmærksomhed hos de unge. Du skal både rådgive og producere. Du skal lægge den forkromede indholdsplan og have styr på tallene bag, men også skyde og skære en video om brolægger-uddannelsen og håndtere et kritisk Facebook-opslag. Alt i samarbejde med dine kolleger i Kommunikation.
 
Du får et stort fagligt spillerum, og da vi er en afdeling i udvikling, får du mulighed for at sætte dit præg på de kommende års retning i arbejdet med vores digitale indhold. Vi gør os umage, og du skal have lyst til spille med på en arbejdsplads, hvor vi har tårnhøje ambitioner om at være blandt frontløberne på kommunikations- og marketingområdet.
 
Erfaring med sociale medier
Du er måske cand.comm’er, journalist eller kandidat fra it-universitetet, men så længe du har en stærk digital kommunikationsfaglighed, er din præcise uddannelsesbaggrund ikke vigtig. Vi vægter højt, at du har nogle års konkret erfaring med sociale medier.
I Kommunikation understøtter vi en stor organisation med vidt forskellige interessenter, og du skal være i stand til at samarbejde åbent og professionelt med dem alle.
 
Dine primære opgaver vil være at
  • planlægge, eksekvere, optimere og rapportere kampagner og opslag
  • sikre optimal performance på kampagner ud fra digitale KPI’er
  • skabe engagerede indhold til forskellige digitale platforme (tekst, foto og video)
  • konceptudvikle digitale kampagner og projekter i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • samarbejde med eksterne bureauer
 
Du har
  • gerne et par års erfaring med Social Media Marketing og en solid digital værktøjskasse
  • en god teknisk forståelse og erfaring med Google Analytics, Business Manager og Google Ads
  • sans for at skrive og producere indhold til især Facebook og Instagram.
 
Om Kommunikation
Vi er en afdeling på syv bestående af fem fuldtidskommunikatører (seks med dig) og to studentermedhjælpere. Vi arbejder integreret og databaseret med vores kommunikationsopgaver og har et tæt samspil med ledere og medarbejdere i resten af organisationen. Fysisk sidder vi i storrumskontor i fine lokaler øverst på Sukkertoppen Gymnasium i Valby sammen med Karriereteamet, men vi bestræber os på også at komme rundt på NEXT’s øvrige 12 adresser. Vi har et uformelt arbejdsmiljø og fleksible arbejdstider med høj grad af frihed til at planlægge arbejdsdagen selv.
 
Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’s mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og placeret i Valby. Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Vi ønsker, du begynder den 1. oktober 2019.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Din ansøgning skal sendes via NEXT rekrutteringssystem
Ansøgning, cv, kopi af kandidatbevis og anden relevant dokumentation sendes via ansøgningslinket i annoncen. Find annoncen på nextkbh.dk under ledige stillinger hos NEXT.
 
Ansøgningsfristen er den 22. august 2019 kl. 23:59.
 
Om skolen
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 850 årsværk. Alle medarbejdere arbejder hver dag for at give skolens ca. 6.900 årselever en god uddannelse. I 2018 havde vi en omsætning på 680 mio.kr. NEXT befinder sig på 12 adresser i Storkøbenhavn.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. august

Frist: 22. august

Info

Virksomhed
NEXT
Stillingsbetegnelse
Social media manager
Kontakt
Trine Breyt Joensen
trbj@nextkbh.dk
Telefon: 27435500
Website
Indrykningsdato
05-08-2019
Ansøgningsfrist
22. august
Adresse
NEXT
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Udnyt nyhedsbrevets store potentiale

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.