Så har også Dronning Margrethe og Helle Thorning-Schmidt opdaget de sociale medier, men de ser noget ret forskelligt. Deres nytårstaler for 2012/13 vidner om to generationers medieforståelser – mediepessimisten og medieoptimisten - og de forskelle gentager nogle af de klassiske reaktioner på nye medier.
Nytårstaler henvender sig jo til hele befolkningen og kredser om normer og værdier for den enkelte og for samfundet. Både Dronningen og statsministeren anvender de sociale medier som prismer, der indfanger andre problemstillinger.
Kongelig mediepessimisme
Dronningen har fokus på faren hos den enkelte for at ville leve et perfekt liv, og i den sammenhæng bruger hun Facebook:
De meget unge kan blive så optaget af [internet og Facebook], at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv.
Her kommer mediepessimisten til orde. Vi får vi en modsætning mellem det ’virkelige’ og det virtuelle liv, mellem dybtgående førstehåndsoplevelser og overfladiske andenhåndsoplevelser; og bekymringen retter sig især mod unges mediebrug.
Lignende reaktioner på nye medier kendes tilbage fra 1800-tallet, da seriehæfter og knaldromaner begyndte at udkomme i store oplag. Da internettet blev udbredt i 1990’erne, så mange også det virtuelle liv på nettet som et alternativ til det øvrige liv – tænk bare på udtryk som irl (in real life) og på MIT-forskeren Sherry Turkles verdenskendte bøger om The second self (1984) og Life on the screen (1995).
Socialdemokratisk teknologioptimisme
Statsministeren er anderledes optimistisk både på mediernes og på samfundets vegne. Hendes nytårstale fokuserer på, at krise ikke blot er afvikling men også udvikling; og hun bruger medierne som løftestang for det budskab to steder i talen. Første gang sammenligner hun sin barndoms brug af telefoner med brugen af mobiler, internet og iPads i dag:
Da jeg var barn, havde vi en sort telefon med en drejeskive. Den stod på bordet i entreen. Og man måtte ikke tale for længe i den. I dag går de fleste af os rundt med mobiler. Vi er på nettet, mens vi sidder i bussen. Og en treårig kan betjene en iPad.
Alt det kunne ingen af os forudse for bare fem eller ti år siden. Men vi er ikke nervøse for forandring. Vi bruger det nye til at skabe et bedre Danmark.
Det giver en tryggere hverdag, når teenageren kan ringe hjem og sige, at hun er på vej.
Det giver en sikrere hverdag, når en hjertepatient går rundt med en lille sender, som aflæser hjerterytmen og giver besked til sygehuset.
Og det giver en nemmere hverdag, når man kan bestille sit gule sundhedskort ved computeren hjemme i stuen i stedet for at stå i kø på borgerservice.
Vi er blandt de bedste i verden til at tage den nye teknologi til os.
Thorning-Schmidt ser klart de nye medier i et teknologisk udviklingsperspektiv – hun er teknologioptimist, ikke mediepessimist. Senere i talen kommer hun specielt ind på de sociale medier. Det sker i en sammenhæng, hvor hun fokuserer på betydningen af uddannelse:
Ja, hvis der er nogen, der i den grad er klar til forandring, klar til at tage det nye til sig, så er det vores børn. Det kan vi andre vist godt lære lidt af.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste mor, der - nogen gange forgæves - forsøger at tale med om apps, twitter og instagram.
Vi skal bevare børnenes lyst til at lære.
Her bliver de sociale medier knyttet til innovation og viden, ikke isolation og jagten på virtuel perfektion.
Det er også værd at bemærke, at de to taler udtrykker forskellig opfattelse af unge og deres mediebrug. Ifølge Dronningen skal de unge: ‘nå frem til at være sig selv, ikke kun som en gruppe, men som de enkelte personer, de er. Det skal vi hjælpe dem til’. Thorning-Schmidt mener derimod, at læringen også går den anden vej, når det gælder medier: ‘Det kan vi andre vist godt lære lidt af’.
Nye medier er seismografer for fremtiden
For nok første gang har nye medier været i fokus for to danske lederes nytårstaler. Det fokus vidner om, at medier i dag udgør en almen ramme på tværs af forskelle i befolkningen, en ramme man kan bruge til at sætte spot på andre problemstillinger – perfektion, ensomhed, uddannelse, fornyelse.
Det fokus vidner også om, at nye medier i særdeleshed giver anledning til at genopføre mere almene forestillinger om, hvordan forholdet er mellem mennesker og samfund. Skubber internet, mobiler og Facebook samfundet i retninger, vi frygter eller ønsker? Er medierne bekymrende alternativer til hverdagslivet eller berigende udvidelser?
Endelig genopfører de to nytårstaler en klassisk tendens til, at voksne tager børn og unge som seismografer for fremtiden – og gør det med deres mediebrug som anledning.
_______________________________________________
Hør Kirsten Drotner fortælle i P1 om de sociale medier & nytårstalerne her.
indslaget via tidslinjen er: (2:36-2:38).