Karina Muriel Mimoun


Karina Muriel Mimoun

Karina Muriel Mimoun

Karma: 361 (?)

Forfatter:

1


artikler

58


indlæg

Et nej tak kan være penge værd
I november måned så jeg et jobopslag i Fashion Forum, hvor en modevirksomhed søgte en PR Manager. Der var intet telefonnummer eller navn man kunne kontakte - blot en jobbeskrivelse og en anonym mailadresse. Da opslaget var fra 14. oktober og jeg først så det 18 dage efter, slog jeg op på deres website for at finde telefonnummeret til den ansvarlige for ansættelsen. Ikke for at skyde med mange spørgsmål, blot det ene; hvorvidt de allerede havde fundet den rette til jobbet.
 
Det eneste nummer jeg kunne finde var til kundeservice. Jeg ringede og bad om navn og viderestilling til en person der havde med det (måske stadigvæk) ledige job at gøre. Det kunne kvinden-i-kundeservice ikke klare, for hun vidste ikke hvem det var. Jeg bad om navnet på direktøren. Igen uden held. "Mon hun kunne viderestille mig til administrationen", gav igen et negativt resultat. Da jeg spurgte om hun vidste om jobbet var besat, som jo er relevant inden man som søgende bruger tid og kræfter på at skrive en motiveret og fængende ansøgning, henviste hun mig blot til den mailadresse der stod i stillingsannoncen; job@........dk.
 
Der var nu kun en ting at gøre; go for it! Jeg researchede og jeg skrev, jeg dobbeltnørdede og jeg korrekturlæste, og sendte ansøgningen afsted med ordene; har I mon allerede fundet den rette til den ledige stilling.
 
Et sekund efter fik jeg en (robot) mail tilbage, hvor der bl.a. stod; Tak, bla, bla, ... og har du derfor ikke hørt fra os inden 3 uger må du betragte stillingen som besat til anden side.
 
 
 
De 3 uger er for længst gået, og jeg er ikke blevet klogere på, om de allerede havde fundet den rette til jobbet da jeg søgte, men jeg er dog klog nok til at vide, at det nok ikke blev mit.
Jobopslaget er stadigvæk at finde på Fashion Forum.
 
 

Vejen til et fast job er larmende stille

Jeg kan forstå, at jeg skal være taknemlig for det første svar jeg modtog, selvom det var fra en "robot". For jobmarkedet er barskt og virkeligheden brutal, og min historie er vand ved siden af de historier jeg hører fra jobledige. For det hænder lige så ofte, at de slet ikke får noget svar, når de sender deres ansøgning.
 
Lige meget hvor meget tid de ledige har brugt til at researche, vinkle og skrive, og de kreative benspring de udfører, for at få virksomhedens opmærksomhed, er det ingen garanti for en høflig tilbagemelding.

Det gælder også fra de virksomheder, som med ansøgningen beder den ledige om 4 gode ideer til deres strategi, 2 artikelvinkler eller første streg på et logo, for at kunne vurdere en ansøger. Fra dem der ender med en spandfuld af gratis ideer, er der heller ingen svargaranti.
 
 
 
(udsnit af tråd på MedieBoxen om emnet) 
 
 
Ved en rundspørge blandt arbejdsledige i netværket MedieBoxen, har det vist sig, at det langtfra kun er private virksomheder, der udviser den manglende takt og tone, men lige så ofte offentlige og halvoffentlige institutioner.
 
Gudskelov er der også gode historier ude i jobmarkedet. Der er ham der fik et par gode flasker tilsendt efter en jobsamtale til et job, som han dog ikke fik. Hende der blev inviteret til et positivt informationsmøde om ansættelsesprocessen, sammen med de 350 andre, der heller ikke fik jobbet. Og en masse andre, hvis ansøgninger som minimum er blevet mødt med et tak, men nej tak, hvorefter den ledige både mentalt og fysisk kunne arkivere den ansøgning.
 
 
(retningslinier for ledige jobs i staten, gælder også for de jobs, hvor man allerede har fundet den egnet kandidat internt)
 

Et tak pynter på et image

Modebranchen har haft det hårdt. Der er blevet fyret, skåret og hugget et par hæle i adskillige stilletter. Dygtige fashionbrands har måtte lukke og slukke, og smide nøglen efter de største af kreditorerne, og mange dygtige mennesker er nu ledige.
 
Da branchen er lige så hip, som den kan være flygtig, vil en stillingsannonce fra en dansk modevirksomhed, ofte give mange ansøgninger. Noget en modevirksomhed med fingeren på pulsen burde være klar over.
 
Har man som virksomhed sagt A, bør man derfor nøje overveje, hvorvidt man fravælger at sige B.
 
De små 5 timer det vil tage at copy/paste 349 mailadresser ind i en gruppemail, hvor man pænt skriver tak for interessen for vores virksomhed, men nej tak, er rigtigt godt givet ud i forhold til et positivt image skyllet ud i toilettet. hos de 349 håbefulde ansøgere, der aldrig har fået et ordenligt svar.
 
Virksomheder betaler godt, for at få styrket deres brand og image og få skabt den gode kommunikation, der i sidste ende skal udmunde sig i store sorte tal på bundlinien. I det job jeg søgte, efterlyste de en til at varetage denne kommunikation – og måske var det derfor, den manglede i rekrutteringsprocessen? Men den der fik jobbet, burde som det første, have startet med at udføre denne vigtige kommunikationsopgave: Nemlig et pænt afslag til de 349 andre ansøgere - og potentielle kunder.
 
 
I med overskud: VIS overskud!
 
Det er lort at være ledig, var der en der skrev i tråden på MedieBoxen, og det tror jeg de fleste er klar over.
 
Ledighed står på psykologers liste over de livsituationer der udover dødsfald, sygdom og skilsmisse har størst sandsynlighed for at udløse stress. Udover angsten for økonomien og fremtiden, er det også hårdt arbejde. For med angsten som dagens kollega, skal de ledige hver dag pudse deres selvdisciplin af, og hive sig selv ud af sengen, og op foran computeren, for ved hver eneste relevante jobannonce, at sørge for at sende lige præcis den ansøgning, der gør en forskel og sikrer dem det, de mennesker der sidder og læser ansøgningerne igennem allerede har, nemlig et job.
 
En arbejdsgiver skrev i en tråd på Facebook om emnet; ”Helt ærligt, så synes jeg ikke, det er min opgave som potentiel arbejdsgiver at sikre mine ansøgeres psykiske velbefindende.”
 
Og det har han naturligvis ret i, for vi har alle et ansvar for vores eget liv.
 
 
(udsnit af tråd på MedieBoxen om emnet) 
 
 
Men sæt jer lige ned et kort sekund, og brug lidt tid på at forestille jer en arbejdsledigs virkelighed. Forestil jer deres hverdag efter de første 3 måneder uden job. Forestil jer nu de næste 7 måneder, 12 måneder, 15 - og så fremdeles.
 
Måneder hvor de hver dag skal hive sig op til at gøre deres alleryderste, for enten at blive mødt med et nej tak, og i mange tilfælde - ikke engang et nej.
 
Prøv så at sig til dig selv, om det er i orden, at du som virksomhed fravælger at bruge sølle 5 timer, på at sikre, at det du satte i gang, bliver afsluttet på en god og pæn måde.
 
Selv i et velfærdssamfund som vores, forpligter dét at have overskud. En forpligtelse der også tilfalder dem der sidder i det job, der står for ansættelsen. For at være uden - er hårdt.
 
Så kære virksomheder. Kommunikation er ikke blot en helsides i Eurowoman, en LIKEd facebookside, Medina i et snapshot på Instagram eller et velskrevet nyhedsbrev. God kommunikation starter allerede i den mail I sender - eller - fravælger at sende. For det er de små ting, der kan gøre den store forskel.
 
Og hvis du er blandt dem der, som ovennævnte arbejdsgiver, ikke mener at den ledige er dit ansvar, så tænk i stedet på dit brand. 
 
For så er det ikke så skidt, at det ikke gør godt for en anden...
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Giv din stemme

11 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Internal Communications Specialist

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 30. juni

Projektleder - Corporate Communications

Frist: Hurtigst muligt

Pressechef

Frist: 30. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.