Jonathan Løw


Jonathan Løw

Jonathan Løw

Karma: 9 (?)

Forfatter:

3


artikler

11


indlæg

Sig det med Sinek

Debatten raser i disse dage omkring det famøse ’why’ - herunder om ledelsesikonet Simon Sinek. Det sker godt nok med 8 års forsinkelse i Danmark i forhold til udlandet, men det gør ikke diskussionen mindre væsentlig.

En kort wrap-up lyder som følger:
 
Mens Nicoline Olesen anbefaler, at du fokuserer på din samfundsvision.
 


Man kan godt både have ret og tage fejl


Morten Münster har i mine øjne ret, når han skriver, at et 'purpose' ikke altid måles på bundlinjen. Heldigvis er vi tilsyneladende på vej ind i en periode, hvor formålet med business ikke blot er business; hvor alting, der ikke kan måles direkte, også har værdi. Og derfor tager han samtidig fejl i sin overordnede kritik af værdien af et why.

Morten Münster har også ret, når han påpeger, at vi de seneste 10 år har oplevet en stærk stigning i snakken omkring ’purpose’. Imidlertid tager han samtidig fejl, når han tilskriver Simon Sinek æren for dette. Simon Sineks budskaber er oldgamle, og nutidens debat har meget lidt med Sinek at gøre. Mere herom senere.

Peter Svarre har ret, når han hævder, at kunderne primært køber ’what’ - dvs. at det faktisk betyder noget, hvad et produkt koster, og om det er ordentligt lavet.

For nuancernes betydning kan man tilføje, at 'why' også har betydning, som Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt er inde på. Eksempelvis har CallMe herhjemme bevist, at deres tilgang til at tale ordentligt i praksis har ført til langt mere loyale kunder end konkurrenternes, så nogle gange kan det også betale sig.

Så ja: Ud fra et rendyrket og hardcore marketingperspektiv så vil det være dumt kun at tale om og til ’why’. Det virker for Patagonia, CallMe og en række andre, men det virker jo kun, såfremt produktet også er i orden og lever op til det, man råber op omkring.

 

Virkeligheden afhænger af øjnene, der ser

Jeg har stor respekt for alle de begavede mennesker, der den seneste uge har blandet sig i debatten. Derfor er intentionen med dette indlæg ikke at bashe dem, og som jeg har forsøgt at fremhæve ovenfor, kan man godt have ret og samtidig tale ud fra vidt forskellige præmisser.

Vi har alle en indgangsvinkel til debatten og et bias. I mit eget tilfælde er jeg også hamrende biassed i den forstand, at jeg har skrevet forordet til Simon Sineks eneste bog Find dit hvorfor

Det giver mig dog tilsyneladende den 'fordel', at jeg også er bekendt med, at:
 
  1. Denne debat foregik i udlandet for 8 år siden og var langt mere nuanceret end herhjemme.
     
  2. Simon Sinek aldrig har quoted, at folk køber what frem for why, undtagen i den famøse TedTalk.
     
Derfor vil jeg forsøge at bidrage med en smule nuancer, så det ikke bliver enten-eller ’why’, men måske nærmere både-og.
 

Den egentlig historie bag 'why'

Simon Sinek har en baggrund indenfor marketing. Han var, inden han ændrede karrierebane, ét af de største navne i USA indenfor området og havde topstillinger hos bl.a. Ogilvy & Mather, inden han etablerede sit eget bureau – Sinek Partners.
Simon Sinek blev imidlertid dødtræt af marketingverden, så han brød ud af den og begyndte at tale om ’purpose’.
 
Nu er det jo på ingen måde noget nyt begreb! For mig er Simon primært en fremragende formidler og foredragsholder. Han er én af dem, der løbende kommer på banen og evner at gøre komplekse ting simple – på godt og ondt.
 
Derfor er det på den ene side lidt paradoksalt, at vi diskuterer ham, for hans budskaber er på mange måder ny vin på gamle flasker:
 
Når Peter Svarre diskuterer forbrug, så diskuterer han reelt etisk og politisk forbrug nærmere end Simon Sinek.
 

 
Og når Morten Münster udfordrer ’why’’s betydning for menneskers motivation og handlinger, så er vi reelt tilbage ved Herzberg, Maslow, McClelland m.fl.
 
 
Pointen er nemlig den, at Simon Sineks ’why’ ikke er noget nyt. Det ville være noget nyt, hvis en marketingekspert som Sinek virkelig påstod, at vi mennesker blot køber ind ud fra vores ’why’, men det gør han netop ikke.
 
Jovist, man kan finde citatet fra den berømte TedTalk, men har man blot læst lidt mere Sinek, så ved man, at det er vilkårene, når man har 18 minutter frem for de 1000 sider, som Sinek indtil videre har skrevet om emnet.
 
Hvis du virkelig og oprigtigt ønsker at blive klogere på, hvad Simon Sinek rent faktisk anvender ’why’ og ’the golden circle’ til, så kan du eksempelvis se denne video. Ja, den er længere end den kendte TedTalk, men den har også langt mere kød på.
 
Simon Sinek brænder for ledelse og storytelling. Han blev træt af marketingverden og valgte i stedet at skrive en række bøger om, hvad lederens rolle er i fremtidens organisationer. Han udviklede desuden værktøjer til, hvordan vi som mennesker kan blive bevidste om vores grundværdier og efter bedste evne forsøge at udleve dem som mennesker og ledere. Dét er, hvad Simon Sinek er optaget af. Og i øvrigt også hvad jeg selv brænder for.


’Why’ er ikke blot et middel til at nå målet

Imidlertid handler det ikke blot om, hvorvidt noget ”virker” eller ej. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig eller ej, når det er Simon Sinek.

 

Hvis man reducerer diskussionen til det, så instrumentaliserer man hele snakken om ’why’. Så bliver ’why’ blot et middel til målet.

 

Simon Sinek påstår ikke, at fordi man finder og udlever sit why, så vil man tjene mere end konkurrenterne eller skabe automatisk præference hos forbrugeren. Han kommer med eksempler på, hvornår det er sket, men han advokerer langt mere grundlæggende for, at det vil gøre én mere glad for det liv, man lever, og gøre én i stand til at træffe mere bevidste beslutninger for sig selv og til gavn for andre.

Sinek er idealist - ikke marketingmand. Han ønsker, at bøgerne skal stå i en sektion i boghandlen, der endnu ikke findes. Sektionen for ”bøger der kan hjælpe andre”.
 
 

Gamle debatter på nye medier

Man kunne sætte mange flere ord på ovenstående, men essensen er vel egentlig den, at Simon Sinek er udmærket at ’lægge sig op af’, hvis man vil referere til et personligt brand, som mange kender. Derfor har jeg kaldt dette indlæg "Sig det med Sinek".

Det er også relevant at nævne, at ’why’ ikke er en smart marketinggimmick, men noget der stikker dybere end det, og der er bestemt også passager i både Peter Svarre og Morten Münsters indlæg, som er yderst relevante kritikpunkter og nuanceringer af debatten herhjemme.
 
Imidlertid er det mest sigende for mig, at den internationale (marketing)verden for længst har forstået denne pointe, når det kommer til Simon Sinek, mens vi herhjemme tilsyneladende hænger fast i en TedTalk, der nu er 10 år gammel.
 
Debatten omkring den politiske og etiske forbruger er bestemt relevant. Den startede Steen Svendsen herhjemme tilbage i 1994. Den går ikke af modes, og den berører også ’why’.
Debatten omkring motivation og drivkræfterne i os mennesker er endnu ældre og har haft spændende indspark fra folk som Herzberg, Maslow, McClelland og i lidt nyere tid fx Daniel Pink.
 
Debatten omkring ’start with why’ er mere fundamental end begge disse. Når Simon Sinek taler omkring formål, så er vi flere tusinde år tilbage – Heidegger, Jaspers, Sartre, Levinas, Tillich og Husserl – og i den kontekst Kierkegaard og Løgstrup. Dvs. hvorfor vi mennesker er sat i verden; hvad vi selv sætter i verden, og hvorudfra vi skaber noget her i livet?
 
Det er en vanvittigt vigtig debat, når vi taler organisationer, virksomheder og samfund, men desværre bliver det ikke den, som hverken Münster eller Svarre får rejst. I stedet bliver Simon Sinek reduceret til et uinteressant indspark i enten den politiske forbruger- eller behovspyramide-debatten, og de debatter er da udmærkede, men ganske forudsigelige.
 
Nej, lad os i stedet, ligesom man gør i udlandet, få sat Simon Sinek ind i en mere perspektivrig kontekst og taget disse store og virkelig fundamentale diskussioner omkring det at være menneske og organisation, frem for at gentage flere gamle debatter på nye medier.
 
 

Et bud på at sige det med Sinek

Som jeg allerede har været inde på, er Simon Sineks bøger gennemsyret af tankegods, der kan dateres tilbage til gamle filosoffer og berømte menings- og motivationstænkere.

 

Sineks bøger og øvrige arbejde handler om alt andet end markedsføring. De handler om meningen med (arbejds)livet.

 

Vi mennesker har talt om formål, mening og motivation igennem århundreder. For nogle hundrede år siden fandt vi her i Danmark formålet med livet i religionen, mens mine forældres generation havde en række stærke samlende fortællinger i kvindekampen, studenteroprøret m.v.

Efter denne generation fulgte den årgang, som undertegnede er en del af - Generation X. Det er generationen uden en stor samlende kamp eller fortælling og en generation, hvor vi ikke længere blot stemplede ind og ud af fabrikken, men søgte noget mere i vores arbejds(liv).
 
Herefter blev arbejde også et spørgsmål om mening, og vi begyndte at spørge ind til, hvad formålet var med alt fra vækst til etableringen af nye selskaber. Væk var de store religiøse fortællinger, som kunne give os formål og fællesskab, og oveni kom i 2007 en finanskrise, der viste menneskets fra alle dets værste sider og derfor helt naturligt gav grobund for endnu en værdidebat omkring formålet med virksomheder, kapitalisme m.m.
 

Flere studier har i 2017 og 2018 vist, at det for danskerne er fuldstændig fundamentalt med oplevelsen af et formål og en klar mening. Faktisk scorer det allerhøjest - også i forhold til deres motivation og arbejdsglæde.

 
Vi danskere lever i dag i en yderst privilegeret del af verden, hvor vi har mange jobmuligheder, men hvor vi samtidig har gjort op med religion som en samlende faktor og fortælling. Bl.a. derfor søger vi, fordi vi er mennesker (nærmere end fordi vi har læst Simon Sinek), efter et formål og en retning i vores liv. Herunder vores arbejdsLIV.
 
Denne søgen efter et formål er præcis det, der gør os til mennesker. Modsat andre dyrearter er vi drevet af mere end rene drifter og behov. Vi er drevet af værdier, meningssøgen og formålssøgen. Hvorfor er jeg til? Hvordan kan jeg gøre en forskel? Hvordan bliver jeg lykkelig? Osv.
 
Alle disse spørgsmål er ikke business-spørgsmål, men filosofiske spørgsmål. Jeg diskuterer dem ganske ofte med mit netværk af både ledere og iværksættere, og det er berigende, fordi vi sætter ud over den gamle ”formålet med business er business”.
 
I mine øjne giver dét i høj grad mening - at vi taler om formålet for både virksomheder og andre organisationer. Vi skal minde hinanden om, at en virksomhed er en social konstruktion, som vi mennesker er blevet enige om i fællesskab. Ergo har vi, ganske fornuftigt, gjort det til en del af arbejdsLIVET, og finanskrisen viste os bl.a., at også virksomheder bør være andet og mere end profit. At det ellers bliver et sygt og usundt system totalt blottet for formål og mening.
 
Dermed mener jeg ikke, at vi skal ophøje det at producere eksempelvis plasticdimser til meningen med livet. Naturligvis ikke. Min pointe er blot den, at den seneste tids fokus på, at virksomheder skal tilgodese ikke kun shareholders, men også stakeholders er overordentligt sund, og at snakken omkring et formål kan bidrage positivt til den udvikling.
 
Jeg kommer fra iværksættermiljøet, og her har jeg oplevet mennesker brænde for alt fra pølsehorn til bogholderisystemer og menneskerettighedsarbejde. Ingen af disse formål er finere end andre, men jeg har gang på gang set, hvorledes disse entreprenører har valgt at tilføre det, de laver, mening, og sprede denne følelse af et formål til deres kolleger.
 

For mig er det formål, når det er smukkest. Når en organisation evner at koble sit hvad med dit hvorfor på en måde, hvor medarbejderne oplever en dyb tilfredsstillelse ved at møde ind på arbejde og gå hjem med den samme følelse i kroppen.

 
Nogle gange kan dette måles på bundlinjen, og andre gange kan det ikke. Uanset hvad er det et udtryk for, når mennesket opfatter business som andet end blot business, og når vi hæver os op over livets grundlæggende meningsløshed og tilfører de ting, vi udretter i fællesskab, mening og etablerer et fælles formål at kæmpe for. Det mener jeg faktisk, at vi bør sige JA til. 
 
For at sige det med Sinek:
 
 

Giv din stemme

32 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Senior Communication Consultant

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 21. december

Copywriter

Frist: 5. januar

Praktikant til Public Affairs

Frist: 15. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.