Jonas Jørgensen


Jonas Jørgensen

Jonas Jørgensen

Karma: 5 (?)

Google ændre SEO eksperternes adfærd

Nyheder som 100% søgeords anonymiseret søgetrafik og ændringer af Google Analytics standard rapporter, har den sidste tid været spadestikket til en ny adfærd indenfor søgemaskineoptimering.


Anonymiseret søgeordstrafik i Google Analytics statistikkerne

I takt med flere og flere søger i Google som logget ind, er den del af trafikken, som vises med anvendte søgeord, blevet mindre og mindre.
Som indlogget bruger, anonymiserer Google hvilket søgeord eller søgefraser, som er anvendt for at beskytte brugernes privatliv.

I dag er stort set alt organisk trafik derfor privatlivsbeskyttet og derfor kan man ikke længere se, hvilke søgeord trafikken kommer fra.

Det tvinger alle, der arbejder med SEO til at finde oplysningerne på alternative måder, men gør på samme tid også konverteringssporing af organisk trafik mindre detaljeret og tvinger SEO branchen til at ændre adfærd.

Nu er det pludselig ikke muligt at tracke på et enkelt søgeord og dermed fokusere på søgeord som før i tiden (når der tales om organisk søgetrafik).
 

Helhedsorienteret SEO tilgang er nu tvungen

I dag har Google ændret den måde data vises i Google Analytics, så der som standard er fokus på konvertering og ikke trafikkilders søgeord.

Et vink med en vognstang, der i synergi med anonymiseringen af søgeord, tvinger menigmand til at tænke holistisk – hvordan får jeg flere konverteringer fra hver trafikkilde, ikke fra hvert søgeord.

Fremover vil adfærden blive ændret til fokus på den gennemsnitlige konvertering fra organisk trafik, frem for ranking på specifikke søgeord. Succes måling indenfor SEO vil blive den gennemsnitlige konverteringsgrad på hver trafik kilde og ikke ranking på det enkelte søgeord.

Med ét vil det ændre på måden SEO sælges og måden SEO måles på.
 

Fremtidens søgemaskineoptimering

Personligt har jeg ( Jonas Jørgensen) som udgangspunkt haft en tilgang til søgemaskineoptimering med klar fokus på konvertering og ikke trafikmængde.

Jeg ser på slutresultatet, med andre ord, hvilken gavn får kunden på bundlinjen af mine tiltag og ikke kun, om jeg kan skabe en høj ranking på enkelte søgeord.

Typisk er tilgangen til SEO hos kunden, at der ønskes høje placeringer på få udvalgte søgeord, som de har en formodning om, vil give kunder.

Men hvad hvis de udvalgte søgeord rent faktisk i praksis ikke giver ret mange nye kunder ?
Ja så er der optimeret voldsomt i den forkerte retning og samlet set, kan resultatet være mindre omsætning. En lavere omsætning som har kostet store summer via forfejlet SEO strategi.
 

Konverteringer bliver nu fokus området

Den tilgang, bliver nu den udbredte tilgang indenfor SEO

Direkte måling på omsætning skabt via SEO, vil blive normalen og den ranking orienterede tilgang til området vil ebbe ud.

Store fordele for kunderne, men også ulemper

Hele arbejdsprocessen med SEO tvinges til at have en mere helhedsorienteret tilgang med konverteringsfokus på de overordnede resultater, hvilket uden tvivl vil være til gavn for kunderne, der ikke har den dybe indsigt i optimerings processerne.

Metodevalg og strategi vil være svære, at gennemskue for kunden, men resultaterne vil være lettere at aflæse direkte i Google Analytics og vil derfor tvinge SEO firmaerne til at leverer løsninger, der skaber meromsætning og ikke kun høje placeringer.

Kunderne vil have fokus på øgning i konverteringer og ikke forfejlet opfattelse, af et enkelt søgeords vigtighed.

De kortsigtede metoder, der på kort sigt skaber højere placeringer på enkelte søgeord, vil også blive anvendte mindre – kunden vil kunne gennemskue, at det ikke nødvendigvis skaber det ønskede resultat på lang sigt.

En placeringsgaranti mht. ranking på specifikke søgeord, vil fremover være mindre interessant for kunden. Nu vil det være en garanti for øgning af konverteringer fra den organiske trafikmængde.

 

Sådan bør du købe SEO fremover

Desværre har det været en udbredt misforståelse, at SEO indkøb skulle have fokus på øget placering på enkelte søgeord. Tilgangen har været, at tilbud er taget ind, og sammenlignet på baggrund af prisen for en placering på f.eks. 2 udvalgte søgeord.

Tilgangen bør være, hvad det vil koste af få øget konverteringsgraden og trafikmængden, altså det samlede antal af konverteringer i alt på alle søgeord.

Herudover bør fokus også være på hvilken kvalitet de enkelte nye konverteringer har dvs. hvor meget sælges pr. konvertering.
Er de ekstra konverteringer SEO firmaet har succes med at skabe noget værd ?
Hvad sker der når kunden klikker Køb, eller henvender sig ?

 

 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

70 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Chefkonsulent

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikatør

Frist: 27. maj

Presse- og kommunikationskonsulent

Frist: 1. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.