Jørgen Christian Wind Nielsen


Jørgen Christian Wind Nielsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Karma: 105 (?)

Dyrlægedansk
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Eva Kjer Hansen, har fremsat forslag til lov om ændring af dyrlægeloven (L 1234), blandt andet vedrørende sprogkrav.

Det foreslås blandt andet, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark. Hidtil har det været et krav, at dyrlæger i Danmark skulle beherske dansk, norsk eller svensk. Det krav bliver der nu slækket på.
I bemærkningerne til lovforslaget forklares at der foreslås en ændring af sprogkravet til dyrlæger, således at kravet om at en dyrlæge skal beherske det danske, svenske eller norske sprog afløses af en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om sprogkrav.
Dyrlægelovens § 3, stk. 4, der er gældende ret, indeholder krav om, at den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af lovens stk. 1 og 3, skal beherske det danske, svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af fødevareministeren. Ministeren kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til at en person, der ikke behersker det danske, svenske eller norske sprog, autoriseres som dyrlæge.

Formålet med sprogkravet er, at dyrlægen skal kunne udøve sit erhverv på betryggende vis. I praksis kan de fornødne sprogkundskaber dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation for, at et skandinavisk sprogkursus eller et skandinavisk fagkursus, der forudsætter gode sproglige forudsætninger for fagligt at kunne deltage, er bestået. Hvis sådant skriftligt grundlag ikke eksisterer, kan der afholdes en almindelig samtale med kandidaten med henblik på afklaring af, om de fornødne sproglige forudsætninger er til stede.
I EU-retten gælder et grundlæggende forbud mod direkte og indirekte diskrimination, der påvirker adgangen til arbejdsmarkedet. Som indirekte diskrimination betragtes bl.a. regler i national lovgivning, der reelt virker mere hæmmende eller generende for statsborgere fra andre EU-medlemsstater end for medlemsstatens egne borgere. Eksempelvis kan et krav om kendskab til bestemte sprog være udtryk for indirekte diskrimination.Fællesskabsretten forhindrer ikke, at der nationalt kan fastsættes betingelser for sprogkrav i forbindelse med erhvervsudøvelsen. Det følger således af art. 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, at de personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet i værtsmedlemsstaten. Det følger imidlertid ligeledes af fællesskabsretten, at de sprogkrav der stilles, må være objektivt begrundet og proportionale.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt den gældende formulering af dyrlægelovens § 3, stk.4, er forenelig med EU-retten. Sprogkravet i § 3, stk. 4, foreslås derfor erstattet af en bestemmelse, der giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.
For dyrlæger, der er uddannet indenfor EU, og som er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, vil der alene blive stillet krav om besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet på betryggende vis. Samme sprogkrav vil blive stillet til dyrlæger, der har statsborgerskab i et tredjeland.Det vurderes at være nødvendigt for erhvervsudøvelsen, at dyrlægen kan gøre sig bekendt med de regler, der er forbundet med udøvelsen af dyrlægegerningen. Det vil i nogle tilfælde kunne være nødvendigt at kræve, at der er en dansktalende person til stede på arbejdspladsen, og at denne har forudsætningerne for at forstå og videreformidle gældende dansk lovgivning. Det vil i andre tilfælde kunne være nødvendigt at kræve, at dyrlægen selv behersker sproget, eksempelvis hvis dyrlægen skal udfærdige attester og andre dokumenter på dansk. Det vil endvidere kunne være en forudsætning, at dyrlægen er i stand til at udfærdige recepter i overensstemmelse med Sundhed- og Forebyggelsesministeriets bestemmelser på områder, ligesom det vil kunne være en forudsætning – eksempelvis for varetagelsen af et offentligt embede som embedsdyrlæge – at dyrlægen behersker dansk, svensk eller norsk.
I de sprogpolitiske diskussioner om uddannelses- og forskningssprog på universiteterne er det et ofte fremført argument, at den langt overvejende del af kandidaterne fra danske universiteter skal arbejde i Danmark. Derfor er det nødvendigt at forskning og uddannelse opretholdes på dansk. Med ovenstående ændring af dyrlægeloven er dette argument fejet af bordet. Det er ikke længere nødvendigt at kunne dansk for at være dyrlæge i Danmark. Parallelt og samtidigt med at regeringen fremlægger sprogpolitiske planer om en kampagne til generelt at styrke det danske sprog, tages konkrete initiativer der har den stik modsatte effekt!

Jørgen Christian Wind Nielsen
 
 

Giv din stemme

6 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Kommunikations og- Pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikations- og projektmedarbejder (deltid)

Frist: 26. januar

Teamleder

Frist: 17. februar kl. 12.00

Stærk kommunikatør

Frist: 17. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.