3. maj 2021

Sten Dyrmose

Sten Dyrmose
Sten Dyrmose tiltræder som administrerende direktør (CEO) for Stibo Group fra d. 3. maj. Han har været en del af Stibo’s bestyrelse siden 2018. Sten Dyrmose er 53 år og har skabt succesrig vækst i flere internationale teknologivirksomheder i Amerika, Europa og Asien. Hans CV inkluderer otte års ledelse i amerikanske Polycom, CEO for Spectralink, samt CEO for den danske målevirksomhed Flonidan, som han formåede at gøre til global markedsleder gennem innovation og international ekspansion.
 
“Med min baggrund som ingeniør og erfaring med kommercielt lederskab i forskellige globale teknologivirksomheder, føler jeg mig parat og privilegeret. Jeg er spændt over muligheden for at hjælpe med at tage Stibo til det næste niveau sammen med de mange talentfulde og dedikerede medarbejdere,” fortæller Sten Dyrmose.
 
Carsten Knudsen, bestyrelsesformand for Stibo Group supplerer: "Vi er ved at udstikke en ny strategi for Stibo-koncernen, og jeg er begejstret over, at Sten vil føre gruppen ind i sin næste æra, hvor vi vil levere flere innovative løsninger og være førende i de brancher, vi arbejder inden for."
 
Om Stibo Group
Stibo er organiseret i tre uafhængige virksomheder: Stibo Systems (leverer softwareløsninger til master data management), Stibo Complete (udvikler fysisk og digitalt marketingmateriale) og Stibo DX (leverer softwareløsninger til medie- og brandudgivere) ejet af Stibo Foundation.
 
Stibo A/S-gruppen er et fondsejet selskab, der blev grundlagt i Aarhus i 1794 som trykkeri. I dag driver selskabet tre uafhængige markedsledende virksomheder: Stibo DX, der udvikler content management- og digital asset management-systemer, Stibo Systems, der leverer master data management-løsninger og Stibo Complete, Skandinaviens største kommercielle trykkeri. Med afsæt i tillid, loyalitet og konstant innovation har Stibo Group udviklet og udvidet sine ydelser igen og igen i løbet af virksomhedens foreløbig 225-årige levetids historie. I dag beskæftiger Stibo Group mere end 1.500 medarbejdere fordelt på 5 kontinenter med et fælles mål om at levere teknologi af højeste kvalitet og skabe værdi for kunderne.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.