1. juni 2021

Pia Hammershøy Splittorff

Pia Hammershøy Splittorff

3 udvider direktionen

Teleselskabet 3 har ansat Pia Hammershøy Splittorff i en nyoprettet stilling som Vice President Corporate Affairs med ansvar for kommunikation, bæredygtighed og politisk interessevaretagelse. Pia Hammershøy Splittorff kommer fra en stilling som chef for kommunikation og Public Affairs hos Arriva.
 
Teleselskabet 3 udvider direktionen og opruster dermed forretningen inden for kommunikation, bæredygtighed og politisk interessevaretagelse. Det sker med ansættelsen af Pia Hammershøy Splittorff i en nyoprettet stilling som Vice President Corporate Affairs fra 1. juni 2021.
 
Pia Hammershøy Splittorff er uddannet cand.mag. i dansk og kulturformidling fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som kommunikations- og Public Affairs-chef hos Arriva. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med strategisk kommunikation og politisk interessevaretagelse som leder og rådgiver, bl.a. som Vice President Global PR & Communication hos Georg Jensen og Marcom Director hos kommunikationsbureauet Holm Kommunikation.
 
Som Vice President Corporate Affairs indtræder Pia Hammershøy Splittorff i 3’s øverste ledelse, samtidig med at hun får det overordnede ansvar for 3’s kommunikationsafdeling.
 
”Jeg er glad for at kunne byde Pia velkommen i direktionen og dermed rykke omdømmevaretagelsen endnu tættere på forretningen. Vi udbygger samtidig funktionen til ikke alene at omfatte den interne og eksterne kommunikation, men også politisk interessevaretagelse og særligt bæredygtighed, der kommer til at blive en hjørnesten i 3 fremover. Pia er en stor faglig kapacitet og har samtidig den helt særlige 3’ske energi, så jeg forventer, at hun hurtigt vil sætte sit præg på organisationen,” siger Morten Christiansen, Regional CEO i 3 Group og CEO for 3 Danmark.
 
Pia Hammershøy Splittorff er 44 år. Hun er opvokset nær Aalborg og bor i Virum med sin søn.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.