Fra 1. november tiltræder han nemlig som ny presserådgiver i Dansk Industri.
Det oplyser han på Twitter.
"Jeg glæder mig helt vildt til spændingsfeltet mellem kommunikation, politik og erhverv, hvor jeg befinder mig ret godt," skriver Nis Peder Kolby.
Han var kommunikationsrådgiver i Venstre fra 2012 til 2016, men forlod jobbet til fordel for en stilling som presserådgiver i TDC Erhverv. Senere blev han kommunikationspartner i TDC Group.
Foruden posterne i Venstre og TDC har Nis Peder Kolby tidligere arbejdet hos Alm. Brand, FDF, på Ekstra Bladet og Sjællandske Medier.
Nis Peder Kolby er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.