1. juli 2021

Maja Korshin

Maja Korshin

Reddernes Fagforening får ny kommunikationschef

 

Maja Korshin bliver ny kommunikationschef i Reddernes Fagforening. Hun skal bidrage til at sikre Reddernes Fagforenings stemme i den offentlige debat.

Maja Korshin skal være ny presse- og kommunikationschef i Reddernes Fagforening fra i dag. Foto: Luca Berti.

Torsdag d. 1. juli begynder Maja Korshin som ny chef for presse og kommunikation i Reddernes Fagforening, som hver dag arbejder for bedre vilkår for alle ambulancereddere i Danmark på tværs af regioner og arbejdsgivere.



"Redderne har de seneste mange år fundet sig i alt for mange forringelser af deres arbejdsvilkår. Det vil vi gøre noget ved for medlemmerne, samfundet og patienternes skyld. Maja Korshin er den rette til at hjælpte os med at få en klar stemme i den offentlige debat," siger Kim Volders Hammershøj, formand for Reddernes Fagforening, der glæder sig over ansættelsen. 



Maja Korshin har senest været pressechef og presseansvarlig i ISS A/S, Topdanmark og Finansministeriet. Hun har arbejdet med politik og presse hos pensions- og forsikringsselskabernes interesseorganisation Forsikring & Pension. Derudover er Maja Korshin journalist, har arbejdet for Danmarks Radio, Jyllands-Posten og avisen.dk. Hun er desuden uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet.

"Jeg er stolt over at få lov at bidrage til at give redderne en klar stemme i den offentlige debat, så redderne kan få bedre arbejdsvilkår på tværs af landet og arbejdsgivere. Reddere står først i rækken til at hjælpe, når borgerne rammes af alvorlige ulykker eller akut sygdom. De gør en stor indsats for samfundet hver eneste dag. Det arbejde glæder jeg mig til at hjælpe med at sætte fokus på i offentligheden," siger Maja Korshin.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.