1. juni 2021

Mads Keilberg Johansen

Mads Keilberg Johansen
Digital chef bliver ny partner i Holm Kommunikation
 
Holm Kommunikation præsenterer en ny ledelse, hvor bureauets nuværende digitale chef, Mads Keilberg Johansen, indtræder i partnerkredsen. 
 
 
Digital chef i Holm Kommunikation, Mads Keilberg Johansen, der har været ansat i bureauet siden 2016, indtræder som ny i partnerkredsen, der desuden tæller Morten Holm og Christian Top Marchant. 
 
“Mads har været en nøgleperson i at opruste vores bureau og tilbud til markedet på den digitale og kreative front blandt andet inden for digital interessevaretagelse og adfærdskampagner. Han har de sidste år for alvor sat skub i væksten på området, og derfor er det helt naturligt, at han nu bliver en del af partnerkredsen,“ siger Morten Holm, partner i Holm Kommunikation.
 
Ligeledes indtræder seniorkonsulent Esben Berg Nielsen i den daglige ledelse, og dermed udgøres Holm Kommunikations ledelse fremover af tre partnere og én seniorkonsulent.
 
Øget fokus på koncepter 
Holm Kommunikation har i de senere år vundet en række priser for kreative kampagner for bl.a. styrelser, og det er netop konceptudvikling og en dyb forståelse for platformsuafhængighed og målgrupper, som bureauet vil udrulle til endnu flere brancher i den kommende tid.
 
“Jeg glæder mig til at blive en endnu større del af beslutningerne hos Holm Kommunikation og påvirke retningen fremover. Det var nemt for mig at takke ja til at blive en del af partnergruppen, da vi havde en fælles agenda om at styrke vores digitale og kreative team og tilbud til markedet i endnu højere grad,” udtaler Mads Keilberg Johansen.
 
Mads Keilberg Johansen har været i Holm Kommunikation siden 2016. Han er digital chef og ansvarlig for bureauets indsatser på digital kommunikation, kreativ konceptudvikling og kampagner.
 
Mads Keilberg Johansen har en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra CBS. Tidligere har han bl.a. været digital konsulent hos Geelmuyden Kiese.
 
Esben Berg Nielsen har været i Holm Kommunikation siden 2015. Han er seniorkonsulent og sidder med ansvar for en række kunder inden for it, tech og gaming.
 
Esben Berg Nielsen er uddannet cand.mag. i Kommunikation fra Københavns Universitet. 
 
Om Holm
Holm Kommunikation er et kommunikationsbureau i København, der arbejder med rådgivning af private og offentlige kunder med samfundsrelevans og gerne med et politisk, digitalt eller kreativt fortegn.
 

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.