28. september 2022
Efter 15 år på bureausiden med en projektbaseret tilgang til en bred vifte af kunder og brands, skifter tidligere Executive Director i mediebureauet dentsu X, Louise Knox Martin, nu til virksomhedssiden som ny Group Marketing Director i Bellagroup. Gruppen tæller Bella Center Copenhagen, Crowne Plaza Copenhagen Towers, Copenhagen Marriott Hotel og AC Hotel Bella Sky inkl. skybar-restauranten Sukaiba, samt egne eventformater som Bogforum.
Fra sit professionelle virke i dentsu X og inden da bureauer som MediaCom, PHD og MediaEdge, bringer Louise Knox Martin en imponerende marketingfaglighed med sig til Bellagroup. I det nye job får hun bl.a. mulighed for at sætte sin ekspertise inden for datadrevene marketingstrategier, kampagneperformance, analyse, branding og kommunikation i spil i en kompleks organisation.